Svamperisotto
Herhjemme er en cremet svamperisotto med parmesan en klassiker. Risotto kan laves med mange forskellige ingredienser, men versionen med svampe er og forbliver en af mine yndlingsversioner af risotto. Den smager skønt af umami og har en dejlig cremet konsistens.
Risottoen smager skønt i sig selv, men det er også rigtig lækkert at servere lidt brød til. Jeg servere typisk foccacia til, som smager dejligt af hvidløg, olivenolie og rosmarin.
Risotto er bedst, når den er frisk og nylavet. Hvis du har noget risotto til overs dagen efter kan du benytte det til at lave arancini, som er sprøde, fritterede risottokugler. Det smager skønt!
Svamperisotto
4
personer20
minutes40
minutesIngredienser
400 g rensede svampe (f.eks. et mix af champignon, kantareller, portobello, østershatte, shiitake, karljohan)
2 små løg, finthakket
3 fed hvidløg, presset
400 g risottoris
8 dl grøntssagsbouillon
3 dl hvidvin, gerne tør
120 g parmesan, revet
Olie til stegning
Vejledning
- Find en stor gryde eller en sauterpande, skru op på middelvarme og varm olien op.
- Skær svampene i forskellige størrelser. Nogle i mindre tern og andre i større skiver – det giver en god konsistens til retten. Sauter svampene i 1-2 minutter. Læg dem herefter til side.
- Tilsæt finthakkede løg og hvidløg til panden og sauter dem i et par minutter mens du rører rundt.
- Tilsæt ris og rør rundt i 1-2 minutter.
- Tilsæt hvidvin og rør rundt til væsken er fordampet.
- Tilsæt lidt grøntsagsbouillon og lad retten simre. Tilsæt fortsat lidt grøntssagsbouillon, som væsken fordamer. Fortsæt til risene er møre og det har en god konsistens.
- Tilsæt dine svampe til risottoen sammen med parmesan og rør godt rundt til osten er smeltet.
- Smag til med salt og peber. Server risottoen med parmesanost og eventuelt friske krydderurter, såsom salvie, timian eller oregano på toppen.
Noter
Hvilke svampe skal jeg bruge til svamperisotto?
Svamperisotto har en dejlig, fyldig smag takket være svampene, der giver retten en umami-smag. Der findes mange forskellige typer svampe, som kan bruges til risotto, men de mest almindelige er champignon, shiitake og porcini. Porcini svampene er særligt populære i Italien, hvor de er kendt for deres karakteristiske smag og aroma.
Hvilke ris skal jeg bruge til risotto?
Risotto er en italiensk ret, som typisk serveres som en hovedret. Det er en risbaseret ret, hvor risene bliver tilberedt langsomt i bouillon og vin, indtil de bliver cremede og bløde. Risotto er en fantastisk ret, som kan tilpasses på utallige måder, og en af de mest populære variationer er svamperisotto.
Denne opskrift er en meget klassisk tilgang til risotto, og lavet med risottoris. Til en god svamperisotto anvendes ofte Arborio ris eller Carnaroli ris, da disse risarter er særligt velegnede til risotto. Begge typer ris er rig på stivelse, hvilket gør dem perfekte til at absorbere smagen fra bouillon og vin.
Hvis du gerne vil lave en budget-venlig risotto kan du skifte risottorisene ud med grødris. Grødris ligger sig meget tæt op af risottoris, så det smager stadig skønt.
Krydderurter til risotto
For at få ekstra smag i risottoen kan du komme krydderurter i eller servere den med friske krydderurter på toppen. Prøv f.eks. at komme oregano, timian eller salvie i.
4 Comments