Arancini – Sprøde, fritterede risottokugler
Jeg elsker risotto! Det er en af mine go-to retter, når den står på cremet, fed comfort food. Det betyder, at jeg ofte har rester af risotto tilovers. De rester benytter jeg altid til at lave arancini dagen efter, som er sprøde, fritterede risottokugler, som oprindeligt stammer fra Sicilien.
Arancini er en perfekt lille snack! De er både lækre som en appetizer, forret, men de kan også serveres til en omgang tapas. Og så tager de kun ca. 20 minutter at lave.
Du kan lave arancini med alle typer risotto. Nogle af mine favoritter er svamperisotto og aspargesrisotto.
Jeg har brugt almindeligt rasp, men du kan også sagtens benytte pankorasp.
Risottokuglerne har et dejlig cremet indre. Jeg plejer at servere risottokuglerne sammen med lidt friske krydderurter, såsom persille eller salvie, og lidt pesto eller mayo.
Risottokuglerne er bedst lidt når de er lavet, hvor de er sprøde og lune. De kan dog sagtens holde sig i 2-3 dage på køl, dog mister de deres sprødhed.
Hvis du fortsat har risottorester kan du trille det til kugler og komme dem i fryseren. Så er de nemme at tage op og lave til arancini senere.
Arancini – Sprøde, fritterede risottokugler
4
personer20
minutes20
minutesIngredienser
400 g. kold risotto
2 æg, sammenpisket
4 spsk hvedemel
4 spsk rasp
8 dl olie, til stegning
salt og peber
Vejledning
- Kom olie i en gryde og varm op til ca. 170-180 grader
- Find tre dybe tallerkner. Fyld en tallerken med hvedemel, salt og peber, en anden tallerken med sammenpiskede æg og en tredje tallerken med rasp
- Form din risotto til små fine kugler og pres dem godt sammen. Din risotto skal være kold. Så er den nemmest at forme til kugler.
- Rul risottokuglerne i mel, æg og til sidst i rasp.
- Fritter dine risottokugler i olien i ca. 5 minutter til de er gyldne.
- Læg dem til tørre på en tallerken med et stykke køkkenrulle, som suger det værste olie.
- Server mens de er lune sammen med friske krydderurter, såsom salvie eller persille, og mayo eller pesto
Noter
- Hvis du gerne vil lave risottokuglerne ekstra smovsede kan du tilføje små stykker frisk mozzarella til risottoen
2 Comments