Foccacia brød med rosmarin og oliven
| |

Foccacia brød med rosmarin – luftigt og saftigt

Foccacia er et stort, rigtig velsmagende madbrød, som er rigtig lækkert til en hurtig middagssnack eller til mange andre retter. Brødet  smager både skønt til tapas, salater og til supper. 

Foccacia brødet her får et krydret og sprødt ydre, og en blød krumme indeni. 

Se også opskriften på pitabrød eller naanbrød

Toppings

Jeg laver gerne foccacia med mange forskellige slags toppings. For mig er foccacia et virkelig godt madbrød at lave, når jeg skal rydde op i køleskabet. Jeg benytter hvad end der lige er af ingredienser for at minimere mit madspild. Både rødløg, asparges, tomater, kartoffel, sød kartoffel, svampe, peber, oliven og forskellige slags oste såsom mozzarella, gorgonzola, parmesan og vesterhavsost er rigtig lækkert. 

Du skal blot tage dit fyld, og hakke det i mindre stykker eller skære det i tynde skiver, og så er det klar til at komme på et foccacia brød. 

Opskriften giver et stort madbrød. Derfor kan du sagtens lave halvdelen af brødet med én slags fyld og den anden halvdel med en anden slags fyld. Men uanset hvilken slags fyld du benytter er det rigtig lækkert at fylde hele brødet med flagesalt, hvidløg og rosmarin. Det giver en rigtig lækker grundsmag. 

Krydderurter

Hvis du ikke er til rosmarin kan du også eksperimentere med andre slags friske krydderurter. Her er bl.a. timian og salvie også rigtig lækkert. 

Hvis du ønsker helt simpelt foccacia brød kan du også lave det uden fyld på. Så kan du nøjes med lidt salt, olivenolie og kryddererter. Mulighederne er uendelige med foccacia.  

Brødet er luftigt og saftigt og kan sagtens spises uden noget. Men du kan også servere det med noget dyppelse, såsom hummus.

Foccacia brød kan typisk holde sig i 2-3 dage i en tætlukket beholder. Du kan sagtens fryse brødet ned, og så skal du blot lade det tø op eller lune det i ovnen eller på en brødrister.

Foccacia brød med rosmarin – luftigt og saftigt

Antal

6

personer
Arbejdstid

20

minutes
Tid i alt

2

hours 

Ingredienser

  • 3,5 dl vand

  • 25 g gær

  • 4 spsk olivenolie

  • 1 tsk salt

  • 450 g hvedemel

  • Topping
  • 5 fed hvidløg, presset

  • 1 håndfuld frisk rosmarin

  • 100 g. oliven, tomat eller kartoffel (her kan du benytte hvad end du har i køleskabet)

  • 2 tsk flagesalt 

Vejledning

  • Rør gæren ud i vand i en stor skål
  • Tilsæt olie, salt og lidt mel og rør godt. Tilsæt melet lidt efter lidt og rør til dejen har en lind og ensartet konsistens. Ælt dejen til den er let klistret, smidig og blød. 
  • Lad dejen hæve et lunt sted 45-60 min. med et viskestykke over.
  • Find et ovnfast fad på ca. 20 x 30 cm og beklæd det med bagepapir. Kom dejen i fadet og tryk den ud, så den fylder det meste af fadet. Lad den hæve i yderligere 30 minutter. Pensl dejen med olivenolie og lav dybe huller i dejen med dine fingre. 
  • Hæld lidt mere olie på, og tilsæt salt, hvidløg, rosmarin og oliven, tomat eller kartoffel – eller hvilken topping du nu benytter.
  • Bag foccacia brødet i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20 minutter til den er gylden. Pynt med frisk rosmarin, og den er klar til servering. 

Noter

  • Du kan evt. erstatte noget af hvedemelet med tipo-00, manitobamel eller grahamsmel. 
  • Du kan nedsætte gærmængden til 10 g., hvis din foccacia dej hæver i ca. 12-14 timer i køleskabet. Du kan evt. lave din dej dagen forinden og lade den stå i køleskabet natten over. 

Similar Posts

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.