hokkaidosuppe - græskarsuppe
Mad | Måltider

Hokkaidosuppe

Hokkaidosuppe er perfekt til det kolde efterår og vinter. Det er en dejlig cremet græskarsuppe, som smager helt fantastisk og krydret, og som er så flot med sin skønne orange farve. 

Hokkaidosuppe er rimelig nem at lave, da du spiser græskarret med skræl på. På den måde sparer du også tid på at skrælle det og du får udnyttet hele græskarret.

Det her er en rimelig klassisk tilgang til hokkaidsuppe. Du kan dog sagtens pifte din suppe op med grøntsager du lige har i køleskabet eller med chili for at gøre den stærkere. 

Græskarsuppen kan laves med mange forskellige slags toppings. Vi er vilde med rugbrødschips, creme fraiche og ristede græskarkerner. Men du kan sagtens eksperimentere med friske æbler, mandler, kål og rodfrugtchips. 

Lær at lave rugbrødschips her.

Lær at lave rodfrugtchips her.

Græskarsuppe kan typisk holde sig i 3-5 dage i en tætlukket beholder på køl. Den kan dog også fryses. 

Hokkaidosuppe

Antal

4

personer
Arbejdstid

15

minutes
Tid i alt

35

minutes

Ingredienser

  • Olie til stegning

  • 1 hokkaido græskar, i grove tern

  • 3 fed hvidløg, presset

  • 2 løg, hakket

  • 3 kartofler, med skræl i grove tern

  • 1 peberfrugt

  • 1 tsk chili eller 1-2 frisk chilier, finthakket

  • 1 tsk spidskommen

  • 2 tsk ingefær, fintrevet

  • 1 liter grøntsagsbouillon

  • 2-3 dl piskefløde 

Vejledning

  • Skyl dit græskar grundigt. Skær det over på midten og skrab alle kerner ud med en ske. Skær græskaret med skræl ud i grove tern.
  • Tag en stor suppegryde, skru op på middelvarme og tilsæt olie. Tilsæt hokkaido græskar, hvidløg, løg, kartofler, peberfrugt, chili, spidskommen og ingefær. Svits det hele ved middelvarme i 2-3 minutter , mens du rører rundt.
  • Tilsæt grøntsagsbouillon til gryden. Du skal bruge det meste, men du behøver ikke at benytte det hele til en start. Så har du lidt, som du kan benytte, hvis suppen får en for tyk konsistens.
  • Skru ned på lav varme, kom et låg på og lad nu suppen simre i ca. 15-20 minutter. 
  • Blend suppen, til den har en fin og cremet konsistens. 
  • Tilsæt fløde og evt. mere grøntsagsbouillon til suppen har den rette konsistens. 
  • Smag til med sallt og peber.

Noter

  • Du kan også tilsætte andre grøntsager, såsom gulerødder eller persillerod. Skær dem i grove tern og tilsæt dem.
  • Du kan også tilsætte linser til din suppe. prøv f.eks. røde linser. Tilsæt dem efter suppen er blendet og lad suppen simre i yderligere 20 minutter eller til linserne er møre.
  • Du kan også erstatte fløden af kokosmælk for en mere asiatisk version.
  • Du kan toppe din græskarsuppe med masser af lækre ting. Vi elsker ristede græskarkerner, men du kan også eksperimentere med pinjekerner, mandler, grøntsagschips, rugbrødschips eller æble.

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *