pasta al forno - italiensk bagt pasta
| |

Pasta al forno – Italiensk bagt pasta

Italienerne er elsket verden over for deres skønne køkken fyldt med dejlige comfort-retter. Og pasta al forno er endnu en smovset italiensk klassiker. 

Pasta al forno er en lækker og autentisk italiensk ret, der er elsket af mange. Italienerne kan virkelig finde ud af at lave comfort food – og denne ret er ingen undtagelse. 

Pasta al forno: Italiensk bagt pasta

Antal

4

personer
Arbejdstid

15

minutes
Tid i alt

35

minutes

Ingredienser

  • 400 g penne pasta

  • 1 løg, hakket

  • 1 rød peberfrugt, hakket

  • 10 cherrytomater

  • 400 g tomatsovs

  • 100 g ricotta eller mascarpone

  • 200 g revet mozzarella ost

  • 50 g revet parmesan ost

  • En håndfuld frisk basilikum, finthakket 

  • Salt og peber

  • Olivenolie

Vejledning

  • Forvarm ovnen til 200 grader.
  • Kog pastaen i rigeligt saltet vand efter anvisning på pakken til der er to minutter tilbage. Pastaen skal ikke tilberedes helt, da den også skal bages. Lad pastaen dryppe af og kom pastaen i et ovnfast fad. 
  • Imens pastaen koger, varm olivenolie op i en stor gryde over medium varme. Tilsæt hakket løg og rød peberfrugt og steg indtil de er bløde og gennemsigtige.
  • Tilsæt tomatsauce, finthakket basilikum og mascapone/ricotta, og rør rundt til det har en ensartet cremet konsistens. Hæld sovsen ud over pastaen i fadet, og bland det godt sammen. 
  • Fordel mozzarellaen over retten og og drys med revet parmesan. Afslut med at toppe retten med cherrytomater. 
  • Bag fadet i 20 minutter til osten er smeltet og har en gylden overflade.

Oprindelsen af den klassiske ret pasta al forno kan spores tilbage til Italien, hvor den traditionelt blev tilberedt som en simpel, men velsmagende ret til familieaftener. Den består typisk af pasta, som er kogt og derefter blandet med en tomat-baseret sauce og masser af revet ost inden den bages i ovnen. Retten er blevet en populær klassiker både i det italienske køkken, men også i mange andre dele af verden. Den serveres ofte ved specielle anledninger som fester, fødselsdage og bryllupper.

Retten har nogle skønne smagfulde ingredienser, såsom den krydrede tomatsovs, den cremede ost og den bløde pasta. Derudover er det en ret, der kan tilpasses enhver smag og præference, hvilket gør den til en yndlingsret hos mange.

Pasta al forno er også en alsidig ret, som kan serveres som hovedret eller som en tilbehør til andre retter. Den kan f.eks. spises med en grøn salat og et godt glas rødvin eller sammen med nogle sprøde baguettebrød, focaccia og en lækker dressing.

Hvad angår ingredienserne i pasta-retten, kan du bruge den type pasta, du bedst kan lide. Normalt bruger man penne eller rigatoni. Men du kan også bruge andre typer pasta, hvis du vil eksperimentere lidt. Derudover indeholder retten typisk tomatsovs, revet ost, kød (f.eks. oksekød, svinekød eller kylling) og nogle gange grøntsager som løg og peberfrugter.

Elsker du det italienske køkken? Så prøv også ribollita – toscansk brødsuppe eller siciliansk caponata. 

Similar Posts

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *