Focaccia brød med rosmarin
Focaccia er et stort, rigtig velsmagende madbrød, som er rigtig lækkert til en hurtig middagssnack eller til mange andre retter. Brødet smager både skønt til tapas, salater og til supper.
Focaccia brødet her får et krydret og sprødt ydre, og en blød krumme indeni.
Brødet er luftigt og saftigt og kan sagtens spises uden noget. Men du kan også servere det med noget dyppelse, såsom aioli eller hummus.
Focaccia brød kan typisk holde sig i 2-3 dage i en tætlukket beholder. Du kan sagtens fryse brødet ned, og så skal du blot lade det tø op eller lune det i ovnen eller på en brødrister.
Se også opskriften på pitabrød eller naanbrød.
Focaccia brød med rosmarin
6
personer20
minutes2
hoursIngredienser
3,5 dl vand
25 g gær
4 spsk olivenolie
1 tsk salt
450 g hvedemel
- Topping
5 fed hvidløg, presset
1 håndfuld frisk rosmarin
100 g. oliven, tomat eller kartoffel
2 tsk flagesalt
Vejledning
- Rør gæren ud i vand i en stor skål
- Tilsæt olie, salt og lidt mel og rør godt. Tilsæt melet lidt efter lidt og rør til dejen har en lind og ensartet konsistens. Rør dejen et minuts tid til den er let klistret, smidig og blød.
- Find et ovnfast fad på ca. 20 x 30 cm og beklæd det med bagepapir og pensl med olivenolie. Kom dejen i fadet og tryk den ud, så den fylder det meste af fadet.
- Lad dejen hæve et i fadet et lunt sted i 45 min.
- Pensl dejen med olivenolie og lav dybe huller i dejen med dine fingre. Tilsæt salt, hvidløg, rosmarin og oliven, tomat eller kartoffel – eller hvilken topping du nu benytter.
- Bag foccacia brødet i en forvarmet ovn ved 220 grader i 20 minutter til den er gylden. Pynt med frisk rosmarin, og den er klar til servering.
Noter
- Du kan evt. erstatte noget af hvedemelet med tipo-00, manitobamel eller grahamsmel.
- Du kan nedsætte gærmængden til 10 g., hvis din foccacia dej hæver i ca. 12-14 timer i køleskabet. Du kan evt. lave din dej dagen forinden og lade den stå i køleskabet natten over.
Toppings
Jeg laver gerne focaccia med mange forskellige slags toppings. For mig er foccacia et virkelig godt madbrød at lave, når jeg skal rydde op i køleskabet. Jeg benytter hvad end der lige er af ingredienser for at minimere mit madspild. Både rødløg, asparges, tomater, kartoffel, sød kartoffel, svampe, peber, oliven og forskellige slags oste såsom mozzarella, gorgonzola, parmesan og vesterhavsost er rigtig lækkert.
Du skal blot tage dit fyld, og hakke det i mindre stykker eller skære det i tynde skiver, og så er det klar til at komme på et foccacia brød.
Opskriften giver et stort madbrød. Derfor kan du sagtens lave halvdelen af brødet med én slags fyld og den anden halvdel med en anden slags fyld. Men uanset hvilken slags fyld du benytter er det rigtig lækkert at fylde hele brødet med flagesalt, hvidløg og rosmarin. Det giver en rigtig lækker grundsmag.
Krydderurter
Hvis du ikke er til rosmarin kan du også eksperimentere med andre slags friske krydderurter. Her er bl.a. timian og salvie også rigtig lækkert.
Hvis du ønsker helt simpelt foccacia brød kan du også lave det uden fyld på. Så kan du nøjes med lidt salt, olivenolie og kryddererter. Mulighederne er uendelige med focaccia.
Er dit focaccia ved at blive lidt tørt, så lav det til lækre, sprøde brødcroutoner!
38 Comments