grøn grød
| | |

Grøn grød – grøn energigrød med masser af grøntsager

Den lækre og energifyldte grønne grød er blevet ekstremt populær de seneste år. Det blev den efter Professor Oluf Borbye Pedersen har givet sin opskrift på, hvordan du får masser af gode grøntsager ind i din morgenmad. Denne opskrift er inspireret af hans grønne grød. 

Den grønne energigrød er hurtig og let at lave. Så den er både god i en travl hverdag, hvor det skal gå lidt hurtigt, men også til de sløve morgener i weekenden. 

Grøden har en skøn grøn farve efter alle grøntsagerne. Den har en tyk smoothie-agtig konsistens, og så kan den toppes med nødder, mysli, frugt og bær for at gøre den ekstra lækker. 

Prøv ogå havregrød eller øllebrød.

Grøn grød – grøn energigrød med masser af grøntsager

Antal

1

person
Arbejdstid

5

minutes

Ingredienser

  • 1 håndfuld frisk spinatblade

  • 1 håndfuld frisk grønkål 

  • 1 avocado, gerne frossen

  • 1 banan, gerne frossen

  • 1 dl havregryn

  • 2 dl mælk eller plantebaseret alternativ (f.eks. mandelmælk eller havremælk)

  • 1 spsk honning eller ahornsirup

  • Saft fra ¼ citron

  • Frisk ingefær, ca. 2 cm, fintrevet

  • En knivspids salt

  • Valgfrit: toppings såsom frugt, granola, nødder eller frø

Vejledning

  • Skyl spinat og grønkål grundigt. 
  • Tilsæt herefter alle ingredienser til en blender. 
  • Blend til du har en ensartet konsistens. Brug gerne en frossen bnana og avocado, for at få en kold smoothie grød. Hvis du ikke har det på frost kan du også blende et par isterninger med. 
  • Smag grøden til med lidt sirup, salt og citronsaft. 
  • Hæld grøden op i en skål og pynt med dine foretrukne toppings, såsom skiver af frugt, nødder eller frø.

Hvad laves hjemmelavet grøn grød af?

Hjemmelavet grøn grød er lavet af en blanding af grønne grøntsager, såsom spinat, grønkål eller broccoli. Derudover tilsættes havregryn eller en anden form for korn, mælk eller plantebaseret alternativ. Og til sidst tilsættes et sødemiddel efter eget valg, som f.eks. honning, ahornsirup eller frugt.

Hvornår spises hjemmelavet grøn grød til?

Hjemmelavet grøn grød kan bruges som en nærende og sund morgenmad. Den giver dig masser af energi til dagen. Den kan også nydes som en let frokost eller en eftermiddagssnack. Grøn grød er en fantastisk måde at få flere grøntsager ind i din kost på, især hvis du har svært ved at få dem på andre måder.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *