Surdej – Sådan laver du en surdejsstarter
Surdej er en fantastisk lækker ingrediens til dit hjemmebagte brød, som tilføjer den skøneste smag, og tekstur til dit brød. I denne guide kan du lære alt om surdej, og finde en opskrift, så du selv kan starte din egen surdejsstarter derhjemme.
Hvad er surdej?
Surdej er en naturlig gærkultur, der bruges som hævemiddel i bagning i stedet for gær. Dejen består af mel og vand, der fermenterer over tid takket være de naturligt forekommende vilde gær- og mælkesyrebakterier i miljøet. Fermenteringsprocessen giver brødet en karakteristisk og lækker smag og tekstur.
Hvad kan man bruge en surdejsstarter til?
Surdej kan bruges til meget andet end bare brød. Du kan også bruge det som hævemiddel til mange andre retter, såsom pizza, pita og kager. Surdejen tilføjer en ekstra sprød krumme, og en let syrlig smag til dit bagværk.
Hvilken slags brød kan man bage med surdej?
Med surdej kan du bage et væld af brødvarianter. Nogle populære muligheder er f.eks. surdejsbrød, surdejspizza, surdejsbaguetter og surdejsrugbrød. Surdej giver brødet en skorpe med en behagelig sprødhed og en saftig, elastisk krumme.
Prøv f.eks. at bage en lækker trøffelpizza eller klassisk pizza caprese
Hvordan passer man en surdej?
Når din surdej er aktiv, skal du holde liv i den. Her er nogle få tips til hvordan du passer godt på din surdejsstarter:
- Opbevar dejen i en glasbeholder med løst påsat låg ved stuetemperatur, medmindre du sætter den i dvale i køleskabet.
- Fodr surdejen med samme mængde mel og vand, som du fjerner, med jævne mellemrum for at holde den aktiv.
- Hvis du ikke bager regelmæssigt, skal du opbevare dejen i køleskabet og fodre den mindst en gang om ugen.
Hvor lang tid kan en surdejsstarter holde?
En velplejet dej kan leve i årevis eller endda årtier. Jo ældre surdejen bliver, desto mere kompleks og karakteristisk bliver smagen.
Kan man fryse en surdej?
Ja, du kan fryse en del af din dej som en form for backup, hvis du skulle miste din aktive dej. Det kan genoplives ved at tø det op og følge fodringsprocessen igen.
Nu ved du det mest basale om surdej, og er klar til at give dig i kast med at bage de lækreste brød, pizzaer og andet bagværk.
At lave en surdej kræver lidt tålmodighed og omhu. Her er trin-for-trin vejledning til at lave din egen dej derhjemme:
Den Store surdejs guide
Ingredienser
100 g fuldkornsmel (hvede, rug eller spelt)
l dl lunkent vand
Vejledning
- Trin 1: Dag 1 – Oprettelse
- Bland fuldkornsmel og lunkent vand i en glasbeholder med låg.
- Dæk beholderen løst med et klæde eller låg, der tillader luft at komme ind.
- Lad blandingen stå ved stuetemperatur i 24 timer.
- Trin 2: Dag 2 – Fodring
- Fjern halvdelen af blandingen (ca. 100 g) og kassér den.
- Tilsæt 100 g fuldkornsmel og 100 ml lunkent vand til det resterende surdejsstarter.
- Rør godt, dæk løst igen, og lad det stå ved stuetemperatur i 24 timer.
- Trin 3: Gentag Dag 2
- Gentag fodringsprocessen (Trin 2) hver dag i 5-7 dage, indtil surdejen er aktiv og boblende med en let syrlig lugt. Det kan tage længere tid i køligere klimaer.