Kartoffelpizza med rosmarin
|

Kartoffelpizza med rosmarin

Kartoffelpizza med frisk rosmarin smager så skønt. Jeg har virkelig fået en forkærlighed for hvid pizza, hvor der ikke er tomatsauce på. Og her er kartoffelpizzaen altså en af mine yndlings. Det er en super lækker pizza med få ingredienser, men med stor velsmag. 

Pizzaen har sine rødder i den italienske “pizza bianca,” en hvid pizza, der normalt kun er toppet med olivenolie, salt og rosmarin. 

Denn kartoffelpizza har en tynd, sprød bund, masser af ost, tynde kartoffelskiver, frisk rosmarin og en god olivenolie. Du kan også prøve at erstatte olivenolien med en velsmagende, god trøffelolie.  

På jagt efter en lækker pizza? prøv også trøffelpizza eller pizza caprese

Kartoffelpizza med rosmarin

Antal

4

personer
Arbejdstid

15

minutes
Tid i alt

30

minutes

Ingredienser

  • Pizzadej
  • 600 g hvedemel

  • 300 ml lunkent vand

  • 25 g gær

  • 1,5 tsk salt

  • 1,5 tsk sukker

  • 3 spsk olivenolie

  • Pizzafyld
  • 2 store kartofler, meget tyndt skåret (brug en mandolin, hvis muligt)

  • 4 spsk olivenolie

  • 2 fed hvidløg, finthakket

  • 300 g. frisk mozzarellaost

  • 100 g. revet parmesanost

  • 1 håndfuld frisk rosmarin

  • Flagesalt

  • Friskkværnet peber

Vejledning

  • Pizzadej
  • Start med at lave pizzadejen. Opløs gæren i lunkent vand i en stor skål. Når gæren er opløst tilsættes alle andre ingredienser til skålen.
  • Ælt dejen i ca. 10 minutter, indtil den er blød og elastisk. Form dejen til en kugle og lad den hvile i en skål, dækket med et fugtigt viskestykke i mindst 45 minutter eller indtil den fordobler sin størrelse.
  • Kartoffelpizza
  • Form to pizzaer, og kom kartoffelskiverne på pizzaerne i et tyndt lag. 
  • Fordel mozarellaen ovenpå, og kom lidt frisk rosmarin og hvidløg på. 
  • Bag pizzaerne i 6-10 minutter ved 275 grader indtil skorpen er gylden og sprød, og kartoflerne er bløde og let brunede. Benyt gerne en pizzasten eller bagestål. 
  • Efter pizzaen er færdig kommes lidt frisk rosmarin, flagesalt, peber, olivenolie og revet parmesan på. 

Similar Posts

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *