Grønkålsvafler
De her grønkålsvafler er så lækre, og er en god måde at få noget lækkert og sprødt, som samtidig er sundt. Det gode ved dem er, at de kan spises alle tidspunkter på dagen. De er perfekte til morgenmad med lidt yoghurt, nødder, bær eller frugt, til frokost med en frisk salat, avocado, halloumi og rødbedehummus. Grønkålsvafler kan både spises varme og kolde, og kan også bruges til madpakke.
Hvis du har nogle grøntsager i køleskabet, som nærmer sig sidste holdbarhedsdato, er det perfekt at rive dem i madvafler. På den måde får du dine madvarer brugt, fremfor de ender i skraldespanden.
På jagt efter nem frokost? Prøv også kisir – tyrkisk bulgursalat eller halloumiburger
Grønkålsvafler
4
personer20
minutes30
minutesIngredienser
200 g. grønkål, finthakket (frisk eller frossen)
3 æg
2 dl mælk
75 g. revet mozzarella
150 g. mel
0,5 tsk bagepulver
1 tsk salt
Friskkværnet peber
Madlavningsolie til stegning
Vejledning
- Forvarm dit vaffeljern og spray det let med madlavningsolie for at forhindre, at vaflerne klæber.
- Kom alle ingredienser i en stor skål. Rør blandingen godt sammen, så der ikke er klumper.
- Hæld en passende mængde dej på dit forvarmede vaffeljern og luk låget. Bag vaflerne, indtil de er gyldnebrune og sprøde.
- Gentag processen, indtil al dej er brugt, og hold de færdige vafler varme med staniol, mens du laver resten.
- Server de varme vafler med dine foretrukne toppings som halloumi, avocado, falafler eller en frisk salat.