Cheesecake med blåbær
Cheesecake er en af mine yndlings kager – og især med sommerens friske, smagfulde danske blåbær. Det er en kage, som er perfekt cremet, og smelter i munder og fyldt med smag af sommer og sol.
Cheesecake med blåbær er let og simpel at lave, da det er en ‘no-bake cake’. Altså en kage, som ikke skal bages.
Kagen kan med fordel laves en dag eller to i forvejen. Derfor er det også den perfekte gæstedessert, så du kan hygge dig med din gæster i stedet for at stå i køkkenet. Og så er det en kage, som altid imponerer.
Kagen bliver nærmest kun bedre, af at stå lidt i køleskabet, hvor smagene rigtigt kan udvikle sig.
Jeg laver typisk desserten med friske blårbær, men du kan også sagtens benytte en anden type bær, såsom hindbær, jordbær, brombær eller ribs. Og du kan også kombinere dem i en bærsymfoni.
På jagt efter skønne sommerdesserter? Prøv også pavlova med vaniljecreme, passionsfrugt og mango eller rababertærte
Cheesecake med blåbær
8
personer1
hour4
hoursIngredienser
- Kiksebund
250 g digestive-kiks, fint smuldret
125 g smeltet smør
- Cremet ostefyld
3 blade husblas
400 g neutral flødeost
120 g flormelis
Revet skal fra 1 usprøjtet lime
250 ml piskefløde
2 tsk vaniljeekstrakt
- Pynt
400 g. ribsgele
200 g friske blårbær
Vejledning
- Kiksebund
- Forbered springformen ved at smørre den let.
- Knus kiksene helt fint i en minihakker eller kom dem i en frysepose og bank dem med en kagerulle. Kom de knuste kiks, smeltet smør og kanel i en skål og rør det godt sammen.
- Tryk blandingen ned i bunden af springformen for at lave bunden. Sæt formen i køleskabet for at stivne, mens du forbereder fyldet.
- Ostefyld
- Læg husblassen i en skål med koldt vand i 10 minutter.
- Imens piskes flødeost, flormelis og fintrevet limeskal sammen i en anden skål til det har en ensartet konsistens.
- Find en anden skål og pisk flødeskummet let.
- Kom husblassen i en lille gryde sammen med det vand, som hænger ved. Smelt husblassen ved meget svag varme. Det må ikke begynde at koge.
- Rør ca. 0,5 dl flødeskum sammen med den smeltede husblas. Kom resten af fløden over i flødeostecremet og rør let.
- Kom til sidst husblas- og fløde blandingen over i flødeostecremen.
- Hæld osteblandingen over den afkølede bund i springformen.
- Kom cheesecaken i køleskabet i mindst 3 timer eller natten over for at stivne.
- Pynt
- Smelt ribsgele i en lille gryde over svag varme. Ribsgelen skal være varm, men ikke koge. Hæld blandingen ud over kagen, mens den stadig er i springformen. Kom hurtigt bærrene på kagen, og så er den klar til servering.