halloumi burger
| |

Halloumi burger

Jeg elsker burger! Og hallomi burgeren er en af mine favoritter! Den salte og let sprøde halloumi-ost kombineret med friske grøntsager, en lækker dressing og hjemmelavet burgerboller giver den bedste kombination. Den unikke tekstur og smag af halloumi-osten gør denne burger til et uimodståeligt valg for både vegetarer, men også ostelskere.

Find opskriften på hjemmelavede burgerboller her

Fyldet i en halloumi burger er nøglen til dens skønne smag. Udover den lækre halloumi-ost skal du bruge avocado, agurk og rucola salat. Avocadoen tilføjer en cremet konsistens og en mild smag, agurken giver friskhed og knas, mens rucola salaten tilføjer en urteagtig smag. For at fuldende smagsoplevelsen skal du bruge en god dressing, der kan være alt fra en klassisk burgerdressing til en frisk yoghurtbaseret dressing med urter og citron.

Du kan selvfølgelig også tilføje andet fyld, så som tomat og syltede rødløg. Burgere er også godt at lave, hvis du skal have ryddet op i grøntsagsskuffen, da du kan tilsætte de fleste grøntsager til en burger.

Halloumi osten kan sagtens grilles, så burgeren kan sagtens laves i haven en lun sommeraften.

Jeg elsker at lave hjemmelavede burgere. Det er både hyggeligt og en god måde at samle familie og venner om spisebordet. Vi samler typiske burgerne inde ved bordet, så alle selv kan bestemme hvilket og hvor meget fyld de vil have i.

Halloumi burger

Antal

4

personer
Arbejdstid

30

minutes
Tid i alt

30

minutes

Ingredienser

  • 8 burgerboller (se opskriften på hjemmelavede burgerboller)

  • 400 g halloumi-ost, skåret i tykke skiver

  • 2 modne avocadoer, skåret i skiver

  • 1 agurk, skåret i tynde skiver

  • 1 løg, i skiver

  • Frisk rucola salat

  • Sesamolie eller olivenolie til stegning

  • Salt og peber efter smag

  • Dressing:
  • 1 dl græsk yoghurt

  • Saft af 1/2 citron

  • Friskhakket persille (ca. 2 spsk)

  • Friskhakket mynte (ca. 2 spsk)

  • 1 fed hakket hvidløg

  • Salt og peber efter smag

Vejledning

  • Forbered burgerbollerne efter anvisningerne.
  • Lav dressingen ved at blande græsk yoghurt, citronsaft, persille, mynte og hakket hvidløg sammen i en skål. Smag til med salt og peber. Stil dressingen på køl, mens du tilbereder resten af ingredienserne.
  • Opvarm en pande med lidt sesamolie eller olivenolie over medium varme.
  • Steg halloumi-osten i ca. 2-3 minutter på hver side, indtil den er gylden og let sprød.
  • Saml burgerne ved at placere en skive stegt halloumi på den nederste halvdel af hver burgerbolle.
  • Top med avocado-skiver, agurk-skiver, løg og en håndfuld frisk rucola salat.
  • Kom dressingen over fyldet, og læg burgerbollens øverste halvdel på toppen.
  • Gentag processen med de resterende burgere.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *