Grillet squash
Squash er en sund og alsidig grøntsag, som er perfekt til en sommeraften med grillhygge. Grillet squash smager skønt og saftigt, og er tilmed let og hurtigt at tilberede, og den perfekte tilføjelse til enhver grillmenu.
Den grillede squash får en let røget smag, og samtidig bevarer den sin saftighed og en lille smule knasende konsistens. Den grillede overflade giver også en dejlig, rustik struktur og en sød og nøddeagtig smag.
Fuldend grillaftenen med grillede majskolber, grillet aubergine og grillet blomkål med tahindressing.
Squash er nem at forberede til grillen. Start med at skære den i skiver eller i kvarte, alt efter dens størrelse. Pensl squashskiverne med lidt olie, krydr dem med salt og peber eller din favorit krydderiblanding, og læg dem på grillen. Grill squashen på direkte varme i cirka 2-3 minutter på hver side, indtil den er mørt og har en flot grillet overflade.
Hvis du ikke har mulighed for at grille udendørs, kan du også tilberede dem i ovnen på grillfunktionen. Varm ovnen op på 200 grader og bag squashen i 4-6 minutter til den er gylden.
For at få ekstra smag til dine grillet squash kan du også tilsætte lidt finthakkede friske krydderurter. Prøv f.eks. med oregano, basilkum, timian eller persille.
Mangler du en lækker marinade til grillmaden, så prøv en spicy chimichurri.
Grillet squash
4
personer10
minutesIngredienser
2 store squash, skåret i skiver eller i kvarte
2 spsk. olivenolie
1 tsk. tørret timian
1 tsk. tørret rosmarin
1 fed hakket hvidløg
Saft fra en halv citron
Flagesalt og friskkværnet peber
Vejledning
- Tænd for grillen og lad den varme op til medium-høj varme.
- Bland olivenolie, timian, rosmarin, hvidløg og citronsaft i en lille skål.
- Pensl squashskiverne med oliemarinaden og krydr med salt og peber.
- Læg squashskiverne på grillen og grill dem i cirka 2-3 minutter på hver side, indtil de er møre og har en flot grillet overflade.
2 Comments