Smørstegt rosenkål
Rosenkål er en grøntsag, der ofte deler vandene. Nogle elsker dem, mens andre husker dem som noget uappetitligt fra barndommen. Men når rosenkål steges i smør smager de bare så lækkert. Smørstegt rosenkål har en sødmefuld smag og en sprød, karamelliseret overflade.
Ved at stege dem på panden ved moderat varme bliver de yderste blade let sprøde og karamelliserede, mens indersiden forbliver blød og saftig.
Prøv også bagt rosenkål med parmesan og hvidløg
Stegt rosenkål kan både spises som en sund snack, men kan også serveres med grillede grøntsager, kartoffelsalat, salater eller friskbagt brød.
Smørstegt rosenkål kan spises året rundt, men de er særligt populære i de koldere måneder, hvor rosenkål er i sæson. De passer perfekt til vinterretter som gryderetter og julemiddagen.
Elsker du grøntsager? Prøv også grillet squash eller grillet blomkål med tahindressing
Smørstegt rosenkål
4
personer20
minutesIngredienser
500 g friske rosenkål
50 g smør
1 spsk olivenolie
Salt og friskkværnet peber
1-2 fed hvidløg
Citronsaft eller balsamico (valgfrit)
Vejledning
- Start med at skylle rosenkålene. Fjern de yderste beskadigede blade, og skær bunden af hver rosenkål. Halvér dem derefter, så de bliver nemmere at stege jævnt.
- Varm en stor pande op ved middel varme. Tilsæt smørret og lad det smelte. Tilsæt olivenolien, som hjælper med at forhindre, at smørret branker for hurtigt.
- Når smørret er smeltet og begynder at bruse let, tilsætter du de halve rosenkål med skærefladen nedad på panden. Lad dem stege uden at røre for meget i dem i ca. 5-7 minutter, eller indtil de begynder at blive gyldne og sprøde på skærefladen.
- Hak hvidløg fint og tilsæt det til panden. Rør i rosenkålene, så de steges jævnt. Steg videre i 3-5 minutter, indtil rosenkålene er møre, men stadig har lidt bid.
- Smag til med salt og peber. Hvis du ønsker ekstra smag, kan du sprøjte lidt citronsaft eller balsamico over rosenkålene lige inden servering. Dette giver en dejlig syre, der balancerer fedmen fra smørret.
One Comment