Grøn tomatillo salsa
Tomatillo salsa er en grøn salsa verde, der stammer fra Mexico og er en fast bestanddel af den mexicanske kultur. Salsaen er lavet af tomatillos, som er små grønne frugter, der er tæt beslægtet med tomater. Tomatillo salsaen har en skøn grøn farve, som pynter enhver ret.
Tomatillos på dåse kan købes i de fleste special supermarkeder.
Tomatillo salsa har en frisk, syrlig smag, der er perfekt til at balancere den salte smag af tortilla chips eller tacos. Salsaen kan også bruges som en dip til grillede grøntsager, kød eller fisk, til sandwiches, burgere, omeletter eller som en del af en større måltid.
Tomatillo salsa indeholder typisk tomatillos, løg, hvidløg, chili, koriander og limesaft. Alle ingredienserne blendes sammen til en glat salsa, der kan justeres efter eget ønske med hensyn til krydderi og konsistens. Jeg ved at koriander er en krydderurt, som deler vandene, så hvis du ikke kan koriander kan du undlade dem eller erstatte dem af bredbladet persille.
Salsaen kan holde sig i 3-4 dage på køl. Jo længere tid den stå, jo mere smag samler den. Så lad den gerne stå lidt inden servering, så den rigtig kan samle smag.
Skal du lave et mexicansk måltid? Så prøv også hjemmelavede tortillas, pico de gallo, mexicansk bønnemos og syltede rødløg.
Grøn tomatillo salsa
4
personer10
minutes10
minutesIngredienser
14 tomatillos (ca en dåse)
1 lille løg
2 fed hvidløg
2 grønne chilier
Saft fra 1 lime
En håndfuld koriander
Salt
Vejledning
- Pil løg og hvidløg, og fjern kernerne fra chillierne, hvis du ikke vil have din tomatillo salsa for stærk.
- Kom tomatillos, løg, hvidløg, og chilier i en minihakker eller blender og blend til det har en ensartet konsistens.
- Smag til med limesaft, koriander og salt.