Tiramisu
Tiramisu er en italiensk dessert, som smager himmelsk. Desserten er blevet populær verden over på grund af sin lækre, cremede smag og enkle opskrift. Det er en uimodståelig, blød og luftig dessert lavet med mascarpone ost, savoiardi-kiks (ladyfingers), espresso og kakao, som nærmest smelter på tungen.
Rettens oprindelse er uklar. Men det menes, at tiramisu stammer fra Norditalien i midten af det 20. århundrede. En af de mest accepterede teorier er, at tiramisu blev opfundet i Treviso-provinsen i Veneto-regionen i det nordlige Italien. Navnet “tiramisu” betyder “træk mig op” på italiensk. Og det refererer sandsynligvis til de energigivende ingredienser i retten, såsom kaffe, kakao og sukker.
Til at lave tiramisu, skal du først blande espresso med sukker og marsala-vin eller amaretto.
Masala er sød, klassisk italiensk hedvin, mens Amaretto er italiensk mandellikør. I den oprindelige italienske opskrift benyttes marsala, men amaretto kan være en rigtig lækker erstatning.
Dernæst dypper du savoiardi-kiksene (ladyfingers) i blandingen af kaffe og likør og placerer dem i et stort fad eller små skåle, hvis du vil portionsanrette. På toppen af kiksene lægger du en blanding af mascarpone ost, sukker og æggehvider. Derefter drysser du med kakao og gentager processen, indtil alle ingredienserne er brugt op. Tiramisu skal derefter afkøles i køleskabet i mindst 2 timer eller op til en dag for at få den optimale konsistens.
Har du en sød tand? Prøv denne smovsede gulerodskage med fed frosting eller banankage
Tiramisu
4
personer45
minutes3
hours20
minutesIngredienser
4 æg
100 g sukker
0,5 vaniljestang eller 1 tsk vaniljeekstrakt
500 g mascapone ost
2 dl stærk kaffe
1 dl marsala eller amaretto
200 g savoiardi kiks (ladyfingers)
3 spsk usødet kakao til topping
Vejledning
- Lav en rigtig god og stærk kaffe, og lad den køle af. Bland den med marsala eller amaretto.
- Del æggene i blommer og hvider. Stil hviderne til side, og bland æggeblommerne sammen med sukker og vaniljekorn til en luftig æggesnaps. Der skal røres godt til. Tilsæt herefter mascaponeosten til blandingen.
- Pisk æggehviderne til skum og vand det roligt i massen.
- Dyp dine ladyfingers i kaffeblandingen, så de bliver lidt bløde af at suge lidt kaffe og marsala eller amaretto, og læg dem tæt i et stort fad eller fire glas, hvis du vil portionsanrette. Ladyfingers skal dække hele bunden af fadet eller glassene. Knæk dem, hvis de ikke passer lige præcis ned i fadet eller glassene.
- Fordel mascarponeblandingen på kiksene i skålen eller glasene. Dæk kiksene med en stor portion af mascarpone blandingen. Hvis du har flere kiks og mere mascaponecrme, så lav endnu et lag af kiks og mascarpone. Slut med et lag mascaponecreme.
- Stil desserten på køl i minimum 2 timer, men gerne længere tid og gerne til næste dag. Det gør, at dine ladyfingers rigtig får trukket noget kaffe og marsala eller amaretto, og desserten får den helt rigtige konsistens.
- Drys et tyndt lag kakao over hele tiramisuen inden servering.
10 Comments