Syltede rødbeder
Syltede rødbeder er både velsmagende og farverige, og kan pifte enhver ret op. Disse søde og let syrlige ser skønne ud på enhver tallerken, og kan bruges fra alt til salater, rugbrød, sandwiches eller hotdogs.
Syltede rødbeder er rødbeder, der er skrællede, kogt og derefter nedsænket i en marinade bestående af eddike, sukker og krydderier. Denne syltning giver rødbederne en sød og syrlig smag og en karakteristisk mørkerød farve. Syltede rødbeder kan have forskellige teksturer, alt efter hvor længe de er blevet syltede. De kan være både sprøde eller bløde.
Hvad Spises Syltede Rødbeder Til?
Syltede rødbeder er en alsidig ingrediens, der kan bruges på forskellige måder i det vegetariske køkken:
- Som Tilbehør: Syltede rødbeder fungerer godt som et sødmefuldt tilbehør til en bred vifte af retter, herunder salater, sandwich og vegetariske burgere.
- På Smørrebrød: Traditionelt serveres syltede rødbeder som en topping på smørrebrød sammen med f.eks. smør, ost og radiser.
- I Salater: Skær syltede rødbeder i tynde skiver og tilsæt dem til dine grønne salater for en ekstra smagsdimension og farve.
- I Sandwiches og Wraps: Brug syltede rødbeder som en velsmagende pålæg i vegetariske sandwiches og wraps.
Hvis du har nogle rødbeder, som nærmer sig sidste holdbarhed er det perfekt at sylte dem for at forlænge deres holdbarhed og på den måde minimere dit madspild.
Vil du gerne lære mere om at sylte, så læs den store sylte-guide her.
Prøv også syltede rødløg og syltede agurker.
Syltede rødbeder
2
patentglas15
minutes2
hoursIngredienser
4-5 mellemstore rødbeder, skrællede og skåret i tynde skiver
2 dl vand
2 dl eddike (lagereddike, hvidvinseddike eller æbleedikke)
0,5-1 dl sukker
1 tsk salt
Evt sennepskorn, korianderfrø, nelliker eller laurbærblade for ekstra smag (kan udelades)
Vejledning
- Hæld vand, eddike og sukker i en lille gryde og kog det op.
- Skær rødbederne i tynde skiver eller halve skiver, afhængigt af hvordan du vil have dine syltede rødbeder, og prop dem i et skoldet patentglas. Jo grovere du snitter rødbederne, jo mere konsistens vil de bevare. Begge dele er super lækkert.
- Tilsæt eventuelle krydderier til patentglasset. Jeg foretrækker peberkorn og laurbærblade.
- Når syltelagen når kogepunktet og sukkeret er opløst, tages den af og hældes i patentglasset over agurkestykkerne. Syltelagen skal dække rødbederne helt.
- Luk patentglasset helt og kom det på køl. Opbevar de syltede rødbeder i køleskabet i mindst et par timer, inden de serveres, for at give smagene tid til at blande sig.
Jo mere sukker du tilsætter syltelagen, jo sødere bliver den. Du kan evt. også søde syltelagen til med honning.
Kan jeg bruge krydderier i syltelagen?
Ja! Når du sylter – hvad end det er rødbeder eller andet – kan du sagtens tilføje ekstra smag til din syltelage. Det gør du ved at tilsætte krydderier eller krydderurter til syltelagen. Prøv f.eks at tilsætte dild, kanel, nelliker, sennepsfrø eller kardemommefrø. Det giver rødbederne en ekstra markant og krydret smag, som er rigtig lækker. Tilsæt et par stilke krydderurter eller 5-8 frø.
Hvis du laver syltelage til andet frugt eller grønt kan du også tilsætte krydderurter og krydderier.
Hvordan laver jeg en god syltelage?
Uanset om du sylter rødbeder eller noget helt andet skal en god syltelage både være sød efter sukkeret og bitter efter eddiken. Derfor hander det om, at få den rette balance mellem sukker og eddike. Jo mere sukker du tilsætter syltelagen, jo sødere bliver den. Du kan evt. også søde syltelagen til med honning. Hvis din syltelage er blevet for sød, kan du justere smagen med vand eller mere eddike.