Syltede rødløg
Mad | Snacks | Undgå madspild

Syltede rødløg

Syltede rødløg smager fantastisk, og er helt perfekt til at peppe rugbrød, sandwiches og salater op. Derudover er syltede rødløg også godt i burgere og wraps.

Syltede rødløg er nemt og hurtigt at lave. Og når du laver det selv, så indeholder det ikke konserveringsmidler, som meget du køber i supermarkedet gør. Dine syltede rødløg kan du opbevare i et tætlukket patentglas. Læs mere om hvad du kan bruge dine gamle patentglas til her.

Syltede rødløg kan typisk holde sig i 2-3 uger på køl.

Hvis du har nogle løg, som begynder at se triste ud er det helt perfekt at sylte dem for at forlænge deres levetid og minimere dit madspild. Lær flere tips og tricks til at minimere madspild her.

Syltede rødløg

Antal

2

patentglas
Arbejdstid

10

minutes
Tid i alt

2

hours 

Ingredienser

  • 2 dl vand

  • 2 dl eddike (lagereddike, æbleeddike eller hvidvinseddike)

  • 0,5-1 dl sukker

  • 4 rødløg

Vejledning

  • Hæld vand, eddike og sukker i en lille gryde og kog det op.
  • Skær rødløgene i tynde ringe og prop dem i et skoldet patentglas. Jo grovere du snitter rødløgene, jo mere konsistens vil de bevare. Begge dele er super lækkert.
  • Tilsæt eventuelle krydderier til patentglasset. Vi foretrækker peberkorn og laurbærblade. Se længere nede for flere tips til krydderier.
  • Når syltelagen når kogepunktet, tages den af og hældes i patentglasset over rødløgene. Syltelagen skal dække rødløgene helt.
  • Luk patentglasset helt og kom det på køl. Efter et par timer er de syltede rødløg klar til servering.

Noter

  • Du kan også prøve at krydre med kanel, nelliker, senepsfrø eller kardemommefrø
  • Jo mere sukker du tilsætter syltelagen, jo sødere bliver den. Du kan evt. også søde syltelagen til med honning

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *