Spinatvafler
| | | |

Spinatvafler

De her spinatvafler er så lækre og flotte med den skønneste grønne farve, og er en god måde at få noget lækkert og sprødt, som samtidig er sundt. Spinatvafler er utroligt alsidige og kan spises til enhver tid på dagen. De er gode til morgenmad med lidt yoghurt, nødder, bær eller frugt, til frokost med en frisk salat eller som et let måltid med en avocado, halloumi, falafler og hummus med soltørrede tomater. De er også fantastiske som en sund snack, både varme og kolde, og kan også bruges på madpakken. 

Prøv også grøntsagsvafler

På jagt efter nem frokost? Prøv også pestosnegle med parmesan eller tomattærte

Spinatvafler

Antal

4

personer
Arbejdstid

20

minutes
Tid i alt

30

minutes

Ingredienser

  • 150 g. spinat, hakket, frisk eller frossen

  • 3  æg

  • 1,5 dl mælk

  • 200 g. mel

  • 0,5 tsk bagepulver

  • 1 tsk salt

  • Friskkværnet peber 

  • Madlavningsolie til stegning

Vejledning

  • Forvarm dit vaffeljern og spray det let med madlavningsolie for at forhindre, at vaflerne klæber.
  • Blend spinaten, og kom alle ingredienser i en stor skål. Rør blandingen godt sammen, så der ikke er klumper. 
  • Hæld en passende mængde dej på dit forvarmede vaffeljern og luk låget. Bag vaflerne, indtil de er gyldnebrune og sprøde.
  • Gentag processen, indtil al dej er brugt, og hold de færdige vafler varme med staniol, mens du laver resten.
  • Server de varme vafler med dine foretrukne toppings som yoghurt, sirup, avocado eller en frisk salat.

Similar Posts

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *