Rucola pesto
Rucola pesto er en skøn og smagfuld pestosauce, som har den flotteste grønne farve. Pestoen stammer oprindeligt fra Italien, og er perfekt til alt fra pastaretter, salater, brød og sandwiches. Prøv det f. til foccacia eller fladbrød.
Du kan også tilsætte pesto til sommerens salater eller grillede kartofler.
Rucolapesto kan holde sig i en uges tid på køl i en tætlukket beolder. Den kan også fryses ned i en lufttæt beholder og tages op, når du har brug for den.
Prøv også tomatpesto eller spinatpesto.
Rucola pesto
4
personer15
minutesIngredienser
2 håndfulde rucola
30 g pinjekerner
40 g parmesan
1 fed hvidløg
0,5 citron, saften herfra
1 dl olivenolie
Salt og peber
Vejledning
- Tilsæt pinjekerner, rucola, hvidløg, citronsaft, parmesanost og olivenolie til en blender, og blend det hele sammen.
- Smag til med salt og peber.
- Server pestoen med pasta, på sandwich eller som tilbehør til anden mad.
Hjemmelavet smagfuld pesto
Hjemmelavet pesto er både hurtig og nemt at lave. Hvis du har friske krydderurter i haven eller i vindueskarmen, er det perfekt og let at lave en god, hjemmelavet pesto.
Pesto indeholder typisk basilikum, pinjekerner, hvidløg, parmesanost og olivenolie. Du kan også tilføje andre krydderier eller grøntsager, såsom spinat, oliven, rucola eller hvidløgsknopper, for at tilpasse smagen efter det du gerne vil have. På den måde kan du også tilpasse pestoen til det mad, som den skal serveres til. Denne opskrift på pesto er med rucola, men du kan sagtens erstatte rucolaen med en anden grøntsag.
For at lave pesto, skal du blot kombinere alle ingredienserne i en blender, minihakker eller foodprocessor, og blende dem til en ensartet masse. Du kan derefter tilsætte lidt ekstra olivenolie, hvis du vil have en blødere eller mere lind konsistens.
Brug en gerne en god og smagfuld olivenolie af god kvalitet. Det er helt afgørende for smagen i din pesto. Pesto kan opbevares i køleskabet i op til en uge eller fryses ned og opbevares i måneder.