Rocky road
Rocky road er en lækker konfekt, som består af en blanding af alle mulige søde sager, indhyllet i den lækreste chokolade. Ved juletid laver vi altid masser af konfekt, og køber masser af julegodter. Det betyder at vi ofte ender med, at have nogle rester af alt fra chokolade, marcipan, juleskum, julestokke, dronningemandler til nødder og tørrede frugter.
For at undgå, at det går til spilde, og for at lave det til en super lækker snack, laver jeg det altid til rocky road. Den lækre amerikanske konfekt består af alle rester, som hakkes og knuses og blandes med chokolade.
Hjemmelavet rocky road er en enkel opskrift, som kan laves med de fleste julerester. Her er de grundlæggende ingredienser:
- Chokolade: En blanding af mælkechokolade og mørk chokolade skaber den perfekte smagssammensætning.
- Juleskum: Det bløde og luftige skum tilføjer sødme og tekstur til rocky road.
- Nødder: Valnødder, mandler eller pekannødder tilføjer en dejlig nøddeagtig smag og bid.
- Tørret frugt: Tørrede frugter som tranebær eller rosiner kan tilføje en let syrlighed og ekstra sødme.
På jagt efter noget sødt til juletiden? Prøv også hjemmebagte pebbernødder eller hjemmelavet gløgg
Rocky road
4
servings30
minutes40
minutesIngredienser
200 g mælkechokolade
200 g mørk chokolade
100 g juleskum, skåret i mindre stykker
100 g nødder (valnødder, mandler eller pekannødder), groft hakket
50 g tørret frugt (tranebær eller rosiner)
Vejledning
- Smelt mælkechokolade og mørk chokolade sammen over lav varme i en stor gryde, indtil blandingen er glat og smeltet.
- Lad chokoladeblandingen køle lidt af inden du tilsætter juleskum, nødder og tørret frugt. Rør indtil alle ingredienser er jævnt fordelt.
- Find en firkantet fad eller plastikbøtte, og beklæd den med bagepapir.
- Hæld chokoladeblandingen i formen. Brug en spatel til at udjævne overfladen.
- Placer formen i køleskabet i mindst 3-4 timer eller natten over for at lade rocky road størkne.
- Når rocky road er fuldt størknet, kan du skære det i små mundrette firkanter eller rektangler.
One Comment