Risotto milanese med safran
|

Risotto Milanese

Den originale opskrift på risotto milanese stammer fra Milano i Lombardiet i Norditalien. 

I sommers fik jeg for første gang risotto Milanese i Milano, og jeg var solgt! Denne ret smager fantastisk. Man kan virkelig smage safranen, og så har den en lækker, cremet konsistens. 

Risotto milanese er en lækker og cremet italiensk ret, der er perfekt til alt fra en dejlig sommeraften til en kølig vinterdag. Den har en smuk, gul farve, som ser skøn ud på tallerknen,  og så er den fyldt med smag. risottoen er nem at lave, selvom den kræver lidt tålmodighed og opmærksomhed under tilberedningen.

Hvis du vil have lidt brød til risotto milanese kan jeg anbefale foccacia, som smager skønt til.

Når du laver risotto er det vigtigt at du rører i panden ofte, så risene ikke brænder på. Jeg anbefaler at du benytter en sauterpande eller en dyb pande, som har en god belægning. Du kan sagtens lave retten i en almindelig gryde, du skal blot være meget opmærksom på, at risene ikke brænder på – rør derfor ofte, og godt!

Når du tilsætter bouillon, så tilsæt det varmt, så du ikke nødkøler risottorisene. 

Husk at tilsætte rigeligt med ost. Risotto skal have en rigtig cremet konsistens – den må absolut ikke være tør. 

Hvis du har risotto i overskud, så gem det endelig! Så kan du nemlig lave arancini dagen efter – skønne, små friterede risottokugler, som smager himmelsk.

Prøv at lave denne lækre og cremede risotto milanese, og nyd den med en god samvittighed!

Prøv også denne lækre og cremde risotto med svampe

Risotto Milanese

Antal

4

personer
Arbejdstid

30

minutes
Tid i alt

30

minutes

Ingredienser

  • 400 g risottoris

  • 4 skalotteløg (eller 1 alm. løg)

  • 1 liter bouillon

  • 2 dl hvidvin

  • 100 g friskrevet parmesan

  • 1 knivspids safran

  • Salt og peber efter smag

  • Olie eller smør til stegning

Vejledning

  • Varm olie eller smør i en gryde, og tilsæt hakket løg. Lad løgene sautere i et par minutter indtil de er blevet bløde og klare.
  • Tilsæt risottoris til gryden, og lad dem sautere i yderligere et par minutter. Rør grundigt rundt, så dine ris ikke brænder på.
  • Tilsæt lidt bouillon ad gangen, og lad risottorisene absorbere væsken. Tilsæt så lidt mere bouillon, og fortsæt sådan. Dine risottoris må aldrig tørre ud, men skal heller alldrig ligge i en stor sø af bouillon. Lad retten simre i 20-30 minutter, indtil risottorisene er møre.
  • Tilsæt parmesan og rør rundt, så retten får en dejlig, cremet konsistens.
  • Tilsæt safran og smag til med salt og peber efter behov. Rør det godt sammen, og servér risotto milanese varm.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *