remsløgsmayo
|

Ramsløgsmayo

Ramsløgsmayo er en cremet dip, der er kendt for sin friske og karakteristiske smag af ramsløg. Det er en populær dip i mange europæiske lande og er især populær i foråret, når ramsløg er i sæson.

Ramsløgsmayo er en af mine favoritter. Det er hurtigt at lave og smager super lækkert. Mayoen får en flot grøn farve, som pynter på enhver tallerken. Ramsløgsmayo er især godt til sandwiches, salater, pita, falafler, hotdogs, burgere, pommes frites, poke bowls eller til at pifte en rugbrødsmad op. 

Opbevar din mayo i en tætlukket beholder på køl. Den har en holdbarhed på ca. 1 uge.

Du kan sanke nogle ramsløgsblade og ligge i fryseren. Så har du også til mayo i løbet af sommeren, efteråret og vinteren, hvor ramsløg ikke er i sæson. 

Prøv også aioli eller chili mayo

Ramsløgsmayo

Antal

4

personer
Arbejdstid

5

minutes

Ingredienser

  • Et lille bundt ramsløg (ca. 15 blade)

  • 2,5 dl smagsneutral olie 

  • 2 æggeblommer

  • 2 tsk hvidvinseddike

  • 1 tsk sukker

  • 1 tsk salt

  • Knivspids peber

  • Skvæt citronsaft (kan undlades)

Vejledning

  • Skyl ramsløgene grundigt og blend dem til en fin olie.
  • Pisk æggeblommerne, hvidvinseddike og evt. citronsaft sammen. Det er lettest i en høj beholder med en stavblender. Ingredienserne bør have stuetemperatur. Jo større forskel der er i temperaturene på ingredienserne, jo større sandsynlighed er der for at din mayo skiller. Skulle uheldet være ude og din mayo skiller plejer den at kunne reddes ved at piske en ekstra æggeblomme i.
  • Hæld stille og roligt olien ned til æggeblommerne og hvidvinseddiken, mens du fortsætter med at piske godt og grundigt. Som mayonnaisen tykner, kan du tilsætte mere olie.
  • Smag til sidst til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.

Noter

  • Skulle du være så uheldig, at din mayo skiller, så prøv at piske en ny æggeblomme i. Det plejer at kunne redde den.
  • Det er vigtigt at bruge en smagsneutral olie, for at din ramsløgsmayo ikke tager smag efter olien. Almindelig rapsolie plejer at være et hit.

Hjemmelavet ramsløgsmayo

En af grundene til, at ramsløgmayo smager så godt, er på grund af ramsløgene. Ramsløg er en urt, der er i familie med hvidløg og løg. Ramsløg har en skarp smag, der minder om hvidløg og en let bitterhed, som giver dybde og kompleksitet til smagen. Sammen med den cremede mayonnaise skaber ramsløg en unik smagsoplevelse.

Ramsløg er super lækre – især til en god ramsløgsmayo. Ramsløg kaldes også vilde hvidløg, og har en mild smag af hvidløg. Ramsløg kan sankes i mange danske skove og parker gennem hele foråret. Dog er de svære at finde i Vestjylland. At sanke er både hyggeligt og indebringer lækre ingredienser til madlavningen. Og så er det bare sjovt at lave mad af ingredienser, som er fundet i naturen. Ramsløg er store grønne blade med en hvid stjerne-lignende blomst. De har en stærk duft af løg, og så vokser de oftest i store bestande.

Ingredienserne til ramsløgmayo er enkel. Den indeholder hovedsageligt mayonnaise, ramsløg, citronsaft, salt og peber. Nogle opskrifter inkluderer også yoghurt eller creme fraiche for at give en mere cremet konsistens. Det er vigtigt at bruge friske ramsløg i opskriften, da det er den friske smag, der giver dippen sin karakteristiske smag.

For at forberede ramsløgene, skal du sørge for at vaske dem grundigt og fjerne eventuelle beskadigede blade. Hak derefter ramsløgene fint, inden du tilsætter dem.

Se hvor du kan finde ramsløg i de danske skove her

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *