Polenta
Polenta er en traditionel italiensk mos, som er lavet på groftmalet majsmel. Polentaen har rødder i Norditalien, hvor bønderne i århundreder har brugt majs til at lave billig og nærende mad, der kan spises både som en sideret og som en hovedret. Polenta er let og hurtigt at lave, og er en rigtig god erstatning til pasta, ris og kartofler. Det kan spises til både salater, grøntsager og meget mere.
Prøv f.eks. at lave polenta til en lækker ratatouille og med friskbagt focaccia brød.
Retten har en subtil, sød smag af majs. Og det kan varieres på mange forskellige måder. Prøv f.eks. at tilsætte friske krydderurter, såsom timian, oregano eller estragon, eller tilsæt ekstra ost for at gøre den ekstra cremet. Jeg tilføjer typisk lidt hvidløg, men dette kan godt udelades.
Polenta kan tilberedes på mange forskellige måder, men den mest almindelige metode er at koge majsmelet i vand, bouillon eller mælk, indtil det er tykt og klistret.
Den italienske mos kan opbevares på køl i 3-4 dage.
Polenta
4
personer5
minutes5
minutesIngredienser
1,25 l. vand
300 g polenta – groftmalet majsmel
2 fed hvidløg, finthakket
2 tsk salt
4 spsk olivenolie
150 g parmesan ost, fintrevet
Vejledning
- Bring vandet i kog i en gryde.
- Tilsæt polentaen gradvist, og rør rundt.
- Skru ned for varmen, og smag til med olivenolie, salt og hvidløg.
- Er polentaen for tyk tilsættes mere olie eller vand, og er den for tynd tilsættes mere polenta.
- Rør parmesanen ud i polentaen og server straks.
One Comment