nice cream
| | |

Nice cream – Cremet is

Her får du en nem og hurtig opskrift på den lækreste nice cream, som is lavet af bananer også kaldes. Nice cream er blevet rigtig populært de seneste år, da det både smager rigtig skønt, og så er det en god måde at minimere sit madspild på. Det en nemlig en god måde at få brugt de overmodne bananer, så de ikke ender i skraldespanden.

Denne opskrift på nice cream er helt perfekt til at få elimineret de trætte, overmodne bananer med brune pletter, som ligger og kigger trist på dig fra frugtskålen. Overmodne bananer får en sødere smag, og derfor kan du lave en dejlig sød og cremet is helt uden at tilsætte sukker. Jo mere overmodne bananerne er, jo sødere smager de.  Og ønsker du alligevel at få en is med andet end banansmag, så spring længere ned i opskriften, hvor du med få ekstra ingredienser kan få bananis med chokoladestykker, vaniljeis, chokoladeis, hindbæris og jordbæris. 

Da isen kun er lavet på banan kan den også spises af veganere og gluten-allergikere.

Er du på jagt efter søde sager? Prøv også italienske cannolis eller tiramisu

Nice cream – God cremet is med én ingrediens!

Antal

4

personer
Arbejdstid

10

minutes
tid i alt

2

hours 

30

minutes

Ingredienser

  • 6 bananer

Vejledning

  • Find et par gode, overmodne brun-plettede bananer
  • Skræl bananerne og skær dem i skiver af ca. 1 cm. Jo større skiver, jo sværere er det at blende bananerne
  • Frys bananerne ned i et lufttæt beholder i minimum to timer
  • Benyt enten en blender, stavblender eller foodprocessor til at blende dine frosne bananer. Hvis bananerne er for frosne til at blende, så lad dem tø op i 5-10 minutter. Alt efter hvilken maskine du bruger, skal bananerne blendes i 2-5 minutter. Blend dem til de har en blød og cremet konsistens. 
  • Når isen har en blød og cremet konsistens skal du lægge det i en beholder i fryseren i 2-3 timer. Derefter er der dejlig, lækker is. Hvis isen er for hård, skal du lade det tø op i 10-15 minutter, og så er den klar til servering. Server f.eks. i en skål med frisk frugt, hakket chokolade og lidt sirup.

Alternative smagsvarianter

Med få ekstra ingredienser kan du nemt få en dejlig cremet is med andre smagsvarianter. Fremgangsmåden er præcis den samme som ovenstående, du skal blot tilføje en ekstra ingrediens eller to til blenderen. 

Mængden af nedenstående afhænger af, hvor stor en portion is du laver og hvor overmodne dine bananer er. Husk på, at jo mere overmodne bananerne er, jo sødere en smag har de.  Du kan smage din is til mens du blender den, så du får en dejlig smagskombination, som du kan lide.

  • Banan med chokolade (tilføj hakket chokolade)
  • Vaniljeis (tilføj lidt vaniljeekstrakt)
  • Chokoladeis (tilføj lidt kakao)
  • Jordbæris (tilføj jordbær)
  • Mangois (tilføj lidt mango)
  • Hindbæris (tilføj lidt hindbær og evt. lidt lime)

Det er kun fantasien der sætter grænser. Med bananer kan du lave næsten alle slags smagsvarianter. Kom i gang, og få lavet de brune bananer om til en fantastisk dessert. 

Mindre madspild

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist.

Derfor er det en god ide, at følge opskrifter, hvor du kan benytte ingredienser, som ellers ville være endt i skraldespanden. Når du skal tænke madspild ind i din hverdag, så er det en god ide at undgå at have for mange forskellige ingredienser i dit køkken, da der ofte er nogle ingredienser, som du ikke får brugt det hele af. Og det er endnu bedre, når du kan få brugt ingredienser, som nærmer sig sidste brugsdato.

Nice cream er en god måde at minimere madspild på, fordi den er lavet af overmodne bananer og andre frugter, som normalt ville blive smidt ud. I stedet for at kassere disse frugter kan du bruge dem til at lave en lækker dessert, der tillmed er sund. Det er også en god måde at bruge frugter, der måske ikke ser så friske ud, og som du normalt ikke ville spise. Nice cream er en god måde at reducere affaldet i dit køkken og bidrage til at beskytte miljøet.

Sund is

Nice cream er en sund dessert, der er fyldt med naturlige ingredienser, som er gode for din krop. Bananer, der udgør basen i nice cream, er rige på fibre, kalium og vitamin C, som hjælper med at styrke dit immunsystem, forbedre din fordøjelse og regulere dit blodtryk. Nice cream kan også laves på andre frugter, så som mange, som også er rige på antioxidanter og vitaminer, som er gode for din hud og dit helbred generelt. Nice cream er også naturligt fri for gluten, mejeriprodukter og andre allergener, der kan forårsage ubehag i din krop.

Nice cream smager fantastisk på grund af sin unikke konsistens og smag. Bananerne giver en cremet konsistens, mens de andre frugter tilføjer en naturlig sødme og smag. Du kan også tilsætte forskellige smagsvarianter som kakao, vanilje eller nødder for at tilføje mere smag. Nice cream er også fyldt med sunde fedtstoffer, som gør den fyldig og cremet, samtidig med at den ikke indeholder det høje sukker- og fedtindhold, som traditionel is gør.

Similar Posts

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *