Hjemmelavet mayonnaise
Her får du opskriften på hjemmeæavet mayonnaise. Hjemmerørt mayo er bare så lækkert, både til æggemadder og kartoffelmadder, men også til burgere, sandwiches og salater, eller som basis til kartoffelsalat.
Hjemmelavet mayonnaise er nemt og hurtigt at lave. Den her mayo har en fed og cremet konsistens. Hjemmelavet mayonnaise er lavet af få, men essentielle ingredienser: æggeblommer, olie, eddike eller citronsaft, sennep, salt og peber.
Hvis du gerne vil have ekstra smag i din mayonnaise kan du prøve at tilføje lidt knuste hvidløg, finthakkede ramsløg, finthakket dild eller finthakket estragon.
Vild med dip og dressing? Prøv også hjemmelavet ketchup eller romesco sauce.
Hjemmelavet mayonnaise
1
portion5
minutesIngredienser
2 æggeblommer
1 spsk sennep
1 spsk eddike eller citronsaft
3 dl neutral olie (f.eks. solsikkeolie eller rapsolie)
Salt
Friskkværnet peber
Vejledning
- Adskil æggeblommerne fra æggehviderne og kom dem i en skål.
- Tilføj sennep og eddike eller citronsaft til æggeblommerne og pisk sammen indtil godt kombineret.
- Begynd at tilføje olien meget langsomt i en tynd stråle, mens du konstant pisker æggeblandingen. Fortsæt med at tilføje olien og piske indtil olien er inkorporeret, og mayonnaise er tyk og cremet.
- Smag mayonnaisen til med salt og peber efter smag og juster krydderierne efter behov.
- Overfør den hjemmelavede mayonnaise til et lufttæt glas eller en beholder og opbevar den i køleskabet i op til en uge.