baeredygtighed-croutoner-af-gammelt-broed-1
Opskrifter

Lækre croutoner af tørt brød

Croutoner er helt perfekte til at pifte en lækker salat op eller til lidt godt knas til en varm suppe. Croutoner er derfor gode hele året rundt. Og i stedet for at købe dem færdiglavet i supermarkedet, kan du selv nemt og hurtigt lave dem af af dit gamle, tørre brød. På den måde undgår du også, at det triste brød ender i skraldespanden – en god måde, at bekæmpe madspild på.

Uanset om dit brød er skiveskåret eller ej eller om det er boller kan det benyttes. Stort set alt brød kan laves om til lækre, sprøde, gyldne croutoner.

Holdbarheden på dine croutoner afhænger af, hvor sprødt de bliver bagt. Jo sprødere croutonerne er, jo længere kan de holde sig.

Lækre croutoner af tørt brød

Recipe by GrongronCourse: Tilbehør til salat og suppeDifficulty: Let
Arbejdstid

10

minutes
Tid i alt

20

minutes

Ingredienser

  • Brød

  • Olie eller smør

  • Salt

  • Peber

Vejledning

  • Tag dit brød og skær det i små firkanter eller riv det i små stykker. Små firkanter får en mere ensartet konsistens på alle sider, mens revne stykker brød har en mere svingende tekstur. Begge dele er rigtigt lækkert. 
  • Kom dine brødcroutoner i en skål og hæld lidt olivenolie over. Det skal kunne ses at brødet har fået olie, men det skal heller ikke bade i det. Rør croutonerne rundt så alle er smurt godt i olie.
  • Tilføj salt, peber og eventuelt andre krydderier til dine croutoner. Du kan bl.a. også tilføje chili, oregano eller timian eller lidt friskhakket krydderurter, såsom persille. Du kan også tilføje hvidløg eller lidt revet parmesan. Kun fantasien sætter grænser her.
  • Læg croutonerne på en bageplade og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10-15 minutter.
  • Lad croutonerne køle af og så er de klar til servering. Opbevar dem i et tætlukket glas.

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *