plastik kopper
Tips og tricks

Hvad er greenwashing og hvordan spotter man det?

Greenwashing er et begreb, som benyttes til at beskrive grøn, vildledende markedsføring. Og trods greenwashing ikke er lovligt, bruges det alligevel af flere og flere virksomheder for at få dem og deres produkter til at syne grønnere end de egentlig er. 

I denne guide beskriver vi hvad greenwashing er, og vi aktiverer din ‘bullshit-detektor’ så du selv kan spotte om virksomheder og deres produkter virkelig er så grønne, bæredygtige og klimavenlige, som de selv påstår. 

plastik glas - greenwashing
 

Hvad er greenwashing? 

I takt med at der bliver et større fokus på bæredygtigthed og flere forbrugere aktivt vælger grønnere produkter, bliver det også mere og mere attraktivt for virksomheder at benytte dette parameter i deres markedsføring. Virksomheder påstår at dem og deres produkter er grønne, bæredygtige, klimavenlige, miljøvenlige og CO2-neutrale. Men når virksomheder benytter flere penge på at udbrede dette budskab fremfor faktisk at skabe en bæredygtig forandring, så er det som forbruger kun godt at være en smule skeptisk. 

Ifølge Cambridge Dictionary er greenwashing: 

“To make people believe that your company is doing more to protect the environment than it actually is”.

Greenwashing er altså når en virksomhed bevidst benytter specifikke ord eller grafik relateret til bærdigtighed, for at få dem selv og deres produkt til at fremstå mere bæredygtige end de egentlig er med henblik på at du som forbruger, skal vælge dem fremfor et alternativ, som fremstår mindre bæredygtigt.

En virksomhed kan godt have implementeret enkelte grønne tiltag, såsom en mere miljøvenlig emballage til deres produkter. Men ved at fokusere snævert på dette ene element, vildledes du som forbruger til at tro at produktet i sin helhed er grønnere end det egentlig er. Du snydes derfor til at købe et produkt, som du tror er til fordel for klima, miljø eller gode arbejdsvilkår. Men hvis dette ikke er det faktiske tilfælde, men snarer et snedigt marketing-trick, så er dit køb ikke specielt bæredygtigt. 

Hvordan spotter jeg greenwashing? 

Det kan være svært at spotte greenwashing. Og virksomheder bliver mere og mere kreative i deres måde at markedsføre produkter som bæredygtige på. 

Her er dog en liste med 7 Greenwashing synder, som du som forbruger kan holde øje med: 

  • 1. Snævert fokus på miljø, klima eller mennesker: Snævert fokus på miljø, klima eller mennesker kan være hvis en virksomhed kun fokuserer på en enkelt eller få miljøvenlige fordele ved deres produkt. Det kan være at virksomheden har minimeret vandspildet i deres produktion eller benytter genbrugspap til deres emballage. Enkelte grønne tiltag gør ikke nødvendigvis hele produktet bæredygtigt. Og virksomheder kan også bevidst vælge at udelade elementer af deres forsyningskæde eller produkt, som netop ikke er bæredigt. Dette er en af de mest hyppige former for greenwashing. 
  • 2. Natur billeder og grønne farver: Billeder af flot natur eller i grønne nuancer benyttes bevidst af brands og virksomheder for at få deres produkter til at fremstå mere miljøvenlige end det egentligt er. Disse billeder eller grønne logoer siger dog egentlig intet om, hvor bæredygtig en virksomhed er.  
  • 3. Udokumenterede påstande: Hvis du ikke kan finde belæg for virksomheders påstande om bæredygtighed på selve produktet eller på virksomhedens hjemmeside bør du spørge virksomheden, hvad påstanded beror på. Dette kan være hvis en virksomhed påstår at deres produkter er ekstra energieffektive uden at have belæg for det. Dette er også en typisk form for greenwashing. 
  • 4. Vage ord og beskrivelser: Vage ord og beskrivelser, som eksempelvis bæredygtig, naturlig og klimavenlig, som er så vage og brede, at de egentlig ikke beskriver den egentlige fordel ved produktet. Flere produkter beskrives som ‘naturlige’. Arsenik, kviksølv og uran er alle naturlige elementer, som er giftige. At noget er naturligt gør det altså ikke nødvendigvis hverken sundt eller bæredygtigt.  
  • 5. Irrelevans: Irrelevans betyder at en virksomhed kommunikerer noget, som egentlig godt kan være sandt, men som er irrelevant i bæredygtighedsaspektet. Det er irrelevant, og det distraherer og vildleder forbrugeren. Det kan f.eks. være, hvis kosmetik og skønhedsbrands påstår, at de ikke tester deres produkter på dyr. Dette er irrelevant, da det i EU er ulovligt at teste på dyr. 


  • 6. Det mindre onde: Dette er påstande om bæredygtighed, som egentlig godt kan være sande indenfor deres specifikke produktkategori. Men disse påstande distraherer forbrugeren fra den egentlige miljømæssige påvirkning af disse produkter. Dette kan f.eks. være miljøvenlig insektgift eller tobak uden tilsætningsstoffer. Naturligvis er der en forespørgsel på disse produkter, og i dette tilfælde er det også bedst at vælge den mest miljøvenlige udgave. Men man kan tvivlsomt kalde et produkt grønt eller bæredygtigt, når produktkategorien i sig selv ikke er det. 
  • 7. Løgne: Heldigvis er der fortsat ikke mange tilfælde, hvor brands lyver. Men det sker desværre i ny og næ. En af de ting, som brands hyppigst lyver om er mærker og certifikater. Mange virksomheder benytter mærker og certifikater for at understøtte bæredygtighed og grønne initiativer. Vær opmærksom på, om mærkerne og certifikaterne eksisterer uafhængigt, eller om de er skabt af et kreativt marketing-team og egentlig ikke har nogen reel betydning. 

Hvad siger markedsføringsloven til greenwashing? 

Ifølge markedsføringsloven skal virksomheder være ærlige i den måde de kommunikerer og markedsfører deres produkter på. Det er altså ikke tilladt at benytte udsagn, ord eller grafik, som kan virke vildledende. 

De ord og udsagn der benyttes af en virksomhed skal være ærlige og relevante. Derudover skal virksomheden kunne bevise sine påstande. Hvis en virksomhed påstår at den eller dens produkter er miljøvenlige eller CO2-neutrale, skal den således kunne bevise det. Hvis en virksomhed påstår at dens produkt er ekstra skånsomt, kræves det at produktet er et af de bedste indenfor sin respektive kategori. Dette er ofte svært at bevise, og det vil derfor ofte kategoriseres som vildledende markedsføring. 

Yderligere må produktets emballage ikke signalerer at produktet har nogle specielle klimamæssige eller sociale fordele, hvis dette ikke er tilfældet. 

Ifølge markedsføringsloven er det altså vigtigt at virksomheder er ærlige og transparente i deres måde at kommunikere og markedsføre produkter. Virksomheder må gerne formidle, hvis de gør noget bæredygtigt. De skal dog gøre dette på en ordentlig og ærlig måde, og uden at overdrive det.  

Hvad skal jeg gøre hvis jeg spotter greenwashing? 

Hvis du spotter greenwashing eller er blevet snydt af greenwashing er der flere steder, som du kan klage til. 

  • Forbrugerombudsmanden: Forbrugerombudsmanden behandler de sager, som de finder mest relevante. 
  • Radio og TV nævnet: Radio og TV nævnet behandler alt der anmeldes. 
  • Politiet: Politiet behandler alt der anmeldes. 

Lignende artikler

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *