hokkaidosuppe - græskarsuppe
| |

Hokkaidosuppe

Hokkaidosuppe er perfekt til det kolde efterår og vinter. Det er en dejlig cremet græskarsuppe, som smager helt fantastisk og krydret, og som er så flot med sin skønne orange farve. 

Hokkaidosuppe er rimelig nem at lave, da du spiser græskarret med skræl på. På den måde sparer du også tid på at skrælle det og du får udnyttet hele græskarret.

Græskarsuppen kan laves med mange forskellige slags toppings. Jeg bruger ofte rugbrødschips, creme fraiche og ristede græskarkerner. Men du kan også sagtens eksperimentere med friske æbler, mandler, kål og rodfrugtchips. 

Mangler du lækker, sprød topping til din suppe?

Lær at lave sprøde rugbrødschips her.

Lær at lave sprøde rodfrugtchips her.

Græskarsuppe kan typisk holde sig i 3-5 dage i en tætlukket beholder på køl. Den kan dog også fryses. 

Hokkaidosuppe

Antal

4

personer
Arbejdstid

15

minutes
Tid i alt

35

minutes

Ingredienser

  • Olie til stegning

  • 1 hokkaido græskar, i grove tern

  • 3 fed hvidløg, presset

  • 2 løg, hakket

  • 3 kartofler, med skræl i grove tern

  • 1 peberfrugt

  • 1 tsk chili eller 1-2 frisk chilier, finthakket

  • 1 tsk spidskommen

  • 2 tsk ingefær, fintrevet

  • 1 liter grøntsagsbouillon

  • 2-3 dl piskefløde 

Vejledning

  • Skyl dit græskar grundigt. Skær det over på midten og skrab alle kerner ud med en ske. Skær græskaret med skræl ud i grove tern.
  • Tag en stor suppegryde, skru op på middelvarme og tilsæt olie. Tilsæt hokkaido græskar, hvidløg, løg, kartofler, peberfrugt, chili, spidskommen og ingefær. Svits det hele ved middelvarme i 2-3 minutter , mens du rører rundt.
  • Tilsæt grøntsagsbouillon til gryden. Du skal bruge det meste, men du behøver ikke at benytte det hele til en start. Så har du lidt, som du kan benytte, hvis suppen får en for tyk konsistens.
  • Skru ned på lav varme, kom et låg på og lad nu suppen simre i ca. 15-20 minutter. 
  • Blend suppen, til den har en fin og cremet konsistens. 
  • Tilsæt fløde og evt. mere grøntsagsbouillon til suppen har den rette konsistens. 
  • Smag til med sallt og peber.

Noter

    Topping til supper

    Supper smager så skønt, men en måde at gøre dem ekstra velsmagende og samtidig tilføje lidt smag er ved at tilføje sprødt topping.

    Du kan toppe din græskarsuppe med masser af lækre ting. Jeg elsker ristede græskarkerner, men du kan også eksperimentere med pinjekerner, mandler, grøntsagschips, rugbrødschips eller æble.

    Sund og mættende suppe

    Hvis du gerne vil have en mere mættende suppe er det en god ide at tilsætte supperhorn eller linser. Prøv f.eks. røde linser. Tilsæt dem efter suppen er blendet og lad suppen simre i yderligere 20 minutter eller til linserne er møre.

    Asiatisk hokkaidosuppe

    Jeg elsker den klassiske version af hokkaidosuppe. Men du kan sagtens lave suppen mere asiatisk, hvilket også smager rigtig lækkert. Prøv at erstatte fløden af kokosmælk for en mere asiatisk version.

    Vegetarisk aftensmad – Cremet hokkaidosuppe

    Det her er en rimelig klassisk tilgang til hokkaidsuppe. Du kan dog sagtens pifte din suppe op med grøntsager du lige har i køleskabet eller med chili for at gøre den stærkere. Du kan også tilsætte andre grøntsager, såsom gulerødder eller persillerod. Skær dem i grove tern og tilsæt dem.

    Similar Posts

    One Comment

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *