hasselbach butternut squash
| | | |

Hasselback butternut squash

Hasselback butternut squash smager bare skønt! Det er en rigtig lækker måde at tilberede grøntsagen på. Og så ser retten tilmed super indbydende ud! Butternut squashen kan bages i ovnen med forskellige slags smør, olie, marinade og krydderier eller krydderurter. Det giver den en dejlig smag og aroma.

Hasselback tilberedelsesmetoden stammer fra Sverige, hvor den så dagens lyse i det 18. århundrede på Hasselbacken Restaurant i Stockholm. Her blev metoden dog tiltænkt kartofler.

Se opskriften på hasselback kartofler her.

Retten og tilberedelsesmetoden har siden spredt sig til resten af verden og har i mange år været en populær måde at tilberede på. Hasselbach giver en unik kombination af sprød skræl og saftig midte. 

Hvordan laves Hasselback butternut squash?

Hasselback butternut squash laves ved at skære græskar i tynde skiver, men ikke helt igennem, så græskaret forbliver samlet på den ene side. Hvis du synes græskarret er for hårdt og fast at skære i, kan du med fordel dele det i to på langs og bage de to halvdele i 10-15 minutter inden. Så er det meget lettere at skære i, og så bager du det blot 15 minutter mindre ift. den totale bagetid. 

Hasselback butternut squash kan både laves med og uden skræl. Jeg laver den typisk med skræl. Det er både det letteste, og så får man mest muligt ud af græskarret. For at lave Hasselback butternut squash skal man starte med at skylle eller skrælle græskarret og skære det i tynde skiver, men ikke helt igennem. Derefter kan man dryppe det med smagfulde ingredienser så som olie eller smør, friske krydderurter, og drysse med salt og peber eller andre krydderier efter eget valg. Prøv f.eks. med paprika eller chiliflager. Sæt retten i ovnen i ca. 40 minutter ved 200 grader eller indtil den er sprød og gylden. Bagetiden afhænger af størrelsen på din butternut squash.

Server din hasselback squash til et vegetarisk måltid med en smagfuld ratatouille eller med falafler, hummus og fladbrød

Elsker du sprøde sager? Prøv disse sprøde sweet potato fries

Hasselback butternut squash er en smagfuld og enkel måde at tilberede denne søde græskarvariant på. Prøv denne opskrift og oplev den fantastiske smag og tekstur, der gør denne ret til en favorit hos både børn og voksne.

Hasselback butternut squash

Antal

4

personer
Prep Arbejdstid

15

minutes
Tid i alt

50

minutes

Ingredienser

  • 1 stor butternut squash

  • 100 g smør

  • 4 fed hvidløg, finthakket

  • 6 kviste timian

  • 1 stor håndfuld persille

  • Salt og peber

  • 50 g hakkede valnødder (kan undlades)

Vejledning

  • Smelt smør i en lille kasserolle og tilsæt hakkede krydderurter og hvidløg. Sæt det til side og lad det stå og trække.Smelt smør i en lille kasserolle og tilsæt hakkede krydderurter og hvidløg. Sæt det til side og lad det stå og trække.
  • Forvarm ovnen til 180°C.
  • Skær butternut squashen på langs og skrab kerner ud med en ske. Skær den i tynde skiver, men ikke helt igennem, så græskaret forbliver samlet på den ene side. Her kan du evt. lægge butternut squashen mellem to grydeskeer, så du undgår at skære hele vejen ned igennem dem.
  • Læg butternut squashen tæt i et smurt ildfast fad.
  • Pensl butternut squashen med smørblandingen og drys med salt og peber. 
  • Bag den i 40 minutter ved 180 grader til den er gylden. Pensl gerne butternut squashen med mere af smørblandingen  3-4 gange undervejs.
  • Tag butternut squashen ud, når den er gyldne og drys med salt og frisk rosmarin og timian.

Similar Posts

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *