grøntsagscurry - grøntsags curry
| | |

Grøntsagscurry med ris

Den her grøntsagscurry med ris er en dejlig, smovset ret. Grøntsagscurry er en god ide at lave, når du gerne vil have en masse grønt ind i din kost. Alle grøntsagerne bliver smovset godt i den cremede curry, så de virkelig smager godt. 

Den vegetariske curry er både sund og mættende. 

Grøntsagscurry spises typisk sammen med ris, så som jasminris. Men du kan også servere det med naanbrød eller fladbrød. 

Hjemmelavet grøntsagscurry består af en base af løg, hvidløg og ingefær, som sauteres for at udvikle smag. Herefter tilføjes krydderier som karrypulver, gurkemeje, spidskommen og koriander. 

Retten indeholder kartofler, gulerødder, blomkål og rød peber , men hvis du har nogle grøntsager i grøntsagsskuffen, som trænger til at blive brugt, så kan du sagtens tilsætte dem til grøntsagscurryen. Derudover er retten toppet med lidt cashew nødder og friske koriander. 

Retten er især god i efteråret og vinteren, hvor det er lækkert at få en dejlig, lun simreret. 

Prøv også indisk rajma eller vegetarisk kikærtecurry

Grøntsagscurry med ris

Antal

4

personer
Tid

30

minutes

Ingredienser

  • 2 spsk olivenolie

  • 1 løg, finthakket

  • 3 fed hvidløg, hakket

  • 1 spsk frisk ingefær, revet

  • 1 spsk karrypulver

  • 1 tsk gurkemeje

  • 1 tsk spidskommen

  • 1 tsk koriander (stødt)

  • 400 g kartofler, skrællede og skåret i tern

  • 3 gulerødder, skåret i skiver

  • 1 lille blomkål, delt i buketter

  • 1 rød peberfrugt, skåret i strimler

  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)

  • 1 dåse hakkede tomater (400 g)

  • 1 grøntsagsbouillonterning

  • 100 g cashewnødder, ristet

  • Frisk koriander til pynt

  • Salt og peber

  • 250 g jasmin- eller basmatiris (til servering)

Vejledning

  • Skræl kartofler og gulerødder, skær dem i mindre tern og skiver. Skær blomkålen i mindre buketter og peberfrugten i tynde strimler. Sæt grøntsagerne til side.
  • Varm olivenolie i en stor gryde ved middel varme. Tilsæt hakket løg og sautér i 3-4 minutter indtil de er bløde og gennemsigtige. Tilføj hvidløg og revet ingefær og lad det stege i yderligere 1 minut indtil duften frigives.
  • Rør karry, gurkemeje, spidskommen og stødt koriander i løgblandingen og lad det stege i 1-2 minutter.
  • Kom kartofler, gulerødder og blomkål i gryden og rør rundt, så grøntsagerne dækkes af krydderierne. Tilsæt hakkede tomater, kokosmælk og grøntsagsbouillonterningen. Rør det hele sammen.
  • Bring blandingen i kog, skru derefter ned for varmen og lad curryen simre i 20-25 minutter, eller indtil grøntsagerne er møre. Rør indimellem for at sikre, at det ikke brænder på bunden.
  • Kog ris efter anvisningen på pakken, mens curryen simrer.
  • Tilsæt den røde peberfrugt, når de andre grøntsager er tæt på at være møre, og lad curryen simre i yderligere 5 minutter, så peberfrugten bevarer sin sprødhed.
  • Smag curryen til med salt og peber. Hvis du vil have en tykkere konsistens, kan du lade den simre uden låg i et par minutter mere.
  • Når curryen er færdig, serveres den over de kogte ris og toppes med ristede cashewnødder og friskhakket koriander.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *