græskarpure
| |

Græskarpure

Græskarpure smager bare skønt. Den er lækker til alt lige fra kød, salater, grillede grøntsager eller som spread i sandwiches, wraps og burgere. Du kan også bruge den som base i en ret, og så toppe med grillet kål, ristede nødder og parmesan. Græskarpurren skal helst være helt glat og fløjlsblød.

Prøv f.eks. at servere din pure til grillet aubergine eller til ovnbagte kartofler med timian

Græskarpure er især godt at lave om efteråret, hvor græskarret er i sæson. Her kan du virkelig få nogle græskar med masser af smag i. 

Prøv også gulerodspure

Hvis du gerne vil have lidt ekstra spice i din græskar pure, så prøv at tilsætte en smule cayennepeber eller lidt friske krydderurter, så som oregano eller rosmarin. Det gør kun purren mere lækker. 

Græskarpure har en flot orange farve, som samtidig ser skøn ud på enhver tallerken. 

Græskarpurren kan holde sig i 3-4 dage på køl i en tætlukket beholder. Hvis du har en rest af græskkarpure, så gem den. Den smager også skønt kold på en rugbrødsmad med syltede rødløg og avokado eller cherrytomater. 

Græskarpure

Antal

4

personer
Arbejdstid

10

minutes
tid i alt

20

minutes

Ingredienser

  • 500 g græskar

  • 2 fed hvidløg

  • 3 spsk olivenolie

  • Saft og skal fra 0,5 økologisk citron

  • 4 kviste frisk timian

  • Salt og friskkværnet peber

Vejledning

  • Skræl og skær græskarret i små stykker.
  • Kog græskarstykkerne i letsaltet vand i 10-15 minutter til græskarstykkerne er møre. 
  • Sigt græskarret, og gem gerne 2 dl kogevand. 
  • Kom alle ingredienser i en blender eller foodprocessor, og blend til til pureen er glat. Tilsæt lidt kogevand til pureen har den rette konsistens. 
  • Smag til med citronsaft, fintrevet citronskal, salt og friskkværet peber. 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *