gave-pakket-ind-i-stof-baeredygtig-indpakning-af-gaver
Hus og have | Tips og tricks

Bæredygtig gaveindpakning

Julen nærmer sig, og med julen hører fine og dekorative gaver under juletræet. I Danmark bruger vi ca. 825 tons gavepapir i december måned ifølge en undersøgelse foretaget af AffaldPlus. Gavepapir og gavebånd, som benyttes én gang, og så smides det ud. Meget gavepapir er desuden i dårlig papirkvalitet og behandlet med lak og glimmer, og kan derfor ikke genanvendes. 

Men gaver kan sagtens pakkes flot ind på meget mere bæredygtig metoder. Her får du nogle tips.

1. Benyt papir fra aviser og magasiner

De fleste af os har gennem årets løb modtaget diverse aviser og magasiner, som er blevet læst. Du kan benytte siderne herfra til at pakke gaver ind.

2. Benyt stofrester

Stof er ikke en bæredygtig løsning, hvis du køber nyfremstillet stof til formålet. Gå hellere en tur i genbrugsbutikken eller find noget du har i hjemmet.
De fleste af os har nogle gamle stofrester liggende, som sagtens kan benyttes til gaveindpakning. Benyt f.eks. gamle stofrester, såsom sengetøj, duge, viskestykker, tørklæder eller en kjole eller bluse. Stoffet kan du klippe til, så det passer til din gave. Du kan enten pakke gaven ind som normalt eller lukke gaven ved at binde en knude på stoffet.

3. Sy en gavepose

Find nogle gamle stofrester derhjemme eller tag i en genbrugsbutik og find nogle fine stofrester. Med dem kan du nemt sy en gavepose, som kan benyttes i mange år frem. Enten kan du sy en knap i gaveposen, men du kan også lukke den med et fint silkebånd. 

4. Benyt skoæsker

Du kan dekorere dem med tusch, maling eller et fint bånd – det gør også din gave meget mere personlig. Skoæsker kan benyttes til at pakke gaver ind igen og igen.

5. Gem papir, emballage og gavepapir

Når du får tilsendt en pakke er der ofte ekstra papir og emballage i. I stedet for at smide det ud kan du samle det hele i en kasse og benytte det til indpakning af gaver. 

Du kan også gemme gavepapir fra gaverne. Det kræver dog, at gaverne ikke bliver flået op – og det kan i praksis være svært, især hvis der er børn med. Hvis du klipper tapen op, kan du åbne gaven mens papiret forbliver intakt. Med lidt fingersnilde kan gavepapir benyttes igen og igen.

6. Gem silkebånd

Gem alle silkebånd og garn, da det altid kan benyttes igen og igen. Sammel alle dine gemte gaveting et sted, så du altid kan blive inspireret til at benytte det.

7. Inddrag naturen

For at peppe gaver op er det altid en god ide at inddrage naturen. Gå f.eks. en tur i haven, skoven eller i en park og sammel et par grene, kviste eller kogler. Det kan enten bruges som det er eller du kan tørre det. Sæt det i gavens bånd, så det pynter fint på gaven.

8. Køb FSC-mærket eller Svanemærket gavepapir

Hvis du ikke har overskud til at eksperimentere med diverse kreative løsninger, kan du også købe FSC-mærket eller Svanemærket gavepapir. Det sikrer at dit papir er fra bæredygtigt skovbrug. Derudover kan du også få papir, som er ekstra kraftigt, som kan genanvendes. Papiret får ikke mærker trods det bukkes og bøjes og tape kan fjernes uden at det giver mærker.

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *