Fladbrød
| | |

Sprødt fladbrød

Jeg elsker sprøde fladbrød. Lidt godt fladbrød eller pandebrød  kan peppe enhver ret op. Jeg serverer det ofte til pastaretter, lasagne, salater, supper eller en buddha bowl. Det er også lækkert som en lille middags snack med lidt godt dip, så som hummus eller baba ganoush eller med lidt kål, syltede rødløg og falafler til. Ja, der er uendelige muligheder. 

Og det bedste af det hele er, at de er lynhurtige at lave. Da pandebrødene er lavet uden gær skal de ikke hæve, og det er netop hævetiden som ofte tager lang tid. I en travl og hektisk hverdag hvor der også skal passes job, børn, familie, venner og sport er det dejligt at have nogle gode go-to opskrifter, som er lette og hurtige at lave, men som stadig smager lækkert. Og den her er en af mine yndlings opskrifter. Pandebrødene skal blot steges hurtigt af på panden. Og det gør dem både super sprøde, men giver dem også en indbydende, lækker, gylden overflade. 

Pandebrød med krydderier og krydderurter

Denne opskrift er en simpel opskrift, som kan bruges til alle slags retter. Du kan eksperimentere med at tilsætte til forskellige krydderier eller krydderurter for at give lidt ekstra smag. Jeg tilsætter f.eks.ofte lidt friskhakket mynte og hvidløg, hvis brødet serveres til falafler. Og jeg tilsætter ofte lidt frisk rosmarin eller timian eller hakket oliven eller soltørrede tomater, hvis brødet skal serveres til pastaretter eller lasagne.

Holdbarhed

Pandebrødene smager bedst, når de kommer direkte fra den varme pande. Så er de nemlig lune og nylavede. Men de kan godt holde sig i 2-3 dage i en tætlukket beholder eller pose, men da de ikke er lavet på gær, men på bagepulver, kan de godt blive lidt tørre, så spis dem helst så hurtigt som muligt. Ellers kan brødets tørhed afhjælpes ved at pensle med lidt vand eller mælk og olivenolie og ristes.

Sprødt fladbrød

Antal

6

brød
Arbejdstid

5

minutes
Tid i alt

10

minutes

Ingredienser

  • 300 g hvedemel

  • 1 tsk salt

  • 3 tsk bagepulver

  • 2 dl vand

  • 3 spsk olivenolie (eller almindelig raps/solsikkeolie)

Vejledning

  • Tilsæt mel, salt, bagepulver og olivenolie i en skål. Tilsæt vand lidt efter lidt.
  • Ælt dejen til den har en ensartet og glat konsistens.
  • Del dejen i seks lige store stykker og form dem til runde pandekager på ca. 0,5 cm tykkelse. De må gerne være lidt rustikke.
  • Pensl med et tyndt lag olie og steg af på en varm pande. Bag brødene godt gyldne på begge sider.
  • Server pandebrødene mens de er lune.

Similar Posts

10 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *