Feta dip
Med denne feta dip går du altså ikke galt i byen. Den er lækker og cremet, og har den skønneste salte smag, som vi kender det fra feta osten. Feta dippen er perfekt til sprødt fladbrød og pitabrød, grøntsagsstænger, wraps og sandwiches, og salater, så som græsk salat, kisir – tyrkisk bulgursalat, melonsalat med feta og mynte eller til honningbagt hokkaido græskar.
Fetacremen er desuden perfekt til sommerens grillmad. Prøv den f.eks. til grillet majs eller grillet aubergine.
Dippen er lynhurtig og let at lave. Feta dip kan holde sig på køl i en tætlukket beholder i en uges tid, så du kan sagtens lave en god stor portion, som både kan bruges til frokost og aftensmad.
På jagt efter lækre dipper og saucer? Prøv også avocadohummus eller grøn tomatillo salsa.
Feta dip
4
personer5
minutesIngredienser
200 g. fetaost
1 dl græsk yoghurt
2 spsk olivenolie
Saft og skal fra 0,5 citron
2 fed hvidløg
Friskkværnet peber
Vejledning
- Kombiner alle ingredienser i en blender eller foodprocessor. Blend til det har en ensartet konsistens.
- Smag til med peber og citronsaft.
- Opbevares på køl i en tætlukket beholder. Server i en skål med lidt balsamico på toppen.
2 Comments