Enchiladas - vegatariske med grøntsager og bønner
Mad | Måltider

Vegetariske enchiladas med sorte bønner

Enchiladas er en perfekt ret at lave, når du trænger til en dejlig krydret og smovset ret. Retten er fyldt med masser af krydderier, for at give smæk på smagen. Derudover er de fyldt med grøntsager og bønner, de er derfor også mættende. 

Enchiladas er nemt at lave. Den her version er med grøntsager og bønner, men du kan sagtens freestyle og tilsætte andre grøntsager, som du har i køleskabet, som nærmer sig sidste holdbarhed. Du kan også erstatte bønnerne med andre slags bønner, kikærter eller linser. 

Lær hvordan du bør opbevare frugt og grønt for den længste holdbarhed her.

Jeg har lavet den nemme version med færdigkøbte tortillapandekager. Du kan sagtens lave dine egne tortillas, det kan dog være svært at fremskaffe Masa Harina herhjemme, som er den type mel, der benyttes i tortillas.

Enchiladas kan holde sig i 3-5 dage på køl. De kan også godt fryses ned. 

Vegetariske enchiladas med sorte bønner

Antal

4

personer
Arbejdstid

30

minutes
Tid i alt

50

minutes

Ingredienser

  • Enchilada sauce
  • 2 tsk stødt spidskommen

  • 0,5 tsk kanel

  • 1,5 tsk paprika

  • 1,5 tsk stødt koriander

  • 2 tsk  chili eller 1-2 friske chilier, finthakket

  • 2 fed hvidløg, presset

  • 1 løg, finthakket

  • 1,5 spsk hvedemel

  • 2 dl grøntsagsbouillon

  • 1 dåse hakkede tomater

  • Olie til stegning

  • Enchilada fyld

  • 2 rødløg, finthakket

  • 3 fed hvidløg, presset

  • 2 røde peberfrugter, hakket

  • 2 dåser sorte bønner

  • 1 dåse majs

  • 1 tsk stødt koriander

  • 1 tsk stødt spidskommen

  • 0,5 tsk kanel

  • 2 dl enchilada sauce

  • Desuden
  • 6 store tortillas

  • 150 g cheddar ost

Vejledning

  • Enchilada sauce
  • Find en gryde og rist alle krydderierne på middelvarme til de dufter godt og kraftigt. 
  • Tilsæt olie, presset hvidløg og finthakkede løg. Svits i 1-2 minutter til løgene er klare og bløde. 
  • Tilsæt mel og rør rundt. Tilsæt herefter grøntsagsbouillon og hakkede tomater. 
  • Rør det sammen til det har en jævn og ensartet konsistens. Læg låg på og lad simre i 20 minutter. Smag til med salt og peber. 
  • Enchilada fyld
  • Find en gryde og varm olie på middelvarme. Tilsæt løg og hvidløg og sauter til løgene er bløde og klare. 
  • Tilsæt peberfrugt, stødt koriander, spidskommen, kanel og 1-2 dl enchilada sauce. Lad det simre i 10 minutter. Tilsæt de sorte bønner og lad fyldet simre på lav varme. 
  • Sauter majs på en pande på høj varme til de får farve og er sprøde. Steg dem evt. i smør.
  • Saml dine enchiladas
  • Smør hver eneste tortilla med enchilada sauce, læg fyld ovenpå i en stribe og top med majs og lidt ost. Rul tortillaen sammen og læg dem i et ildfast fad. 
  • Kom eventuelt resterende enchilada sauce, fyld og majs ovenpå og ud i siderne og drys med ekstra cheddar. Det gør retten ekstra smovset.
  • Bag dine enchiladas i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 15-20 minutter til de er gyldne og osten på toppen er smeltet og gylden. 

Noter

  • Server eventuelt dine enchiladas med ris, friske koriander,  lime og creme fraiche ved siden af.
  • Du kan sagtens lave retten med forskellige slags bønner, linser og grøntsager.
  • Hvis du har sauce i overskud, så brug det til en taco eller tortilla i morgen eller frys det ned og brug det en anden gang. 

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *