Dulce de leche – cremet karamelsauce
Dulce de leche er den lækreste, søde karamelsauce. Den lækre sauce er populær i mange latinamerikanske lande og også i Spanien. Den er kendt for sin rige smag og konsistens og er en populær ingrediens i mange desserter.
Prøv f.eks. at servere karamelsaucen til churros – de sprøde spanskrør.
Karamellens oprindelse kan spores tilbage til det sydamerikanske land Argentina, hvor den traditionelle metode til at lave den var at koge kondenseret mælk i timevis. Metoden spredte sig senere til andre latinamerikanske lande og blev en populær dessert ingrediens. Dulce de leche betyder “sød mælk” på spansk og refererer til den karamelliserede og søde smag af produktet.
Karamelsaucen er lavet af kondenseret mælk, som indeholder sukker, der karamelliserer, når den koges i lang tid.
Den søde karamelsauce kan bruges på mange forskellige måder. Det kan spises direkte fra bøtten med en ske, men er også lækkert på brød eller bananpandekager, blåbærpandekager, som fyld i kager eller til is og milkshakes for at give en ekstra smag.
Dulce de leche smager skønt som det er, men du kan tilsætte lidt ekstra smagsgivere, så som lidt havsalt for at lave saltkaramel, kanel, vanilje eller hakkede nødder.
Dulce de leche smager super skønt og har en lang holdbarhed – jeg plejer derfor altid at lave en dobbelt portion.
Det var en lækker og nem opskrift på sød karamelsauce. Prøv at tilføje det til dine yndlings desserter, og se hvordan det tager smagen til et nyt niveau!
Karamellen kan opbevares på køl i flere måneder.
Dulce de leche – cremet karamelsauce
4
personer5
minutes3
hours5
minutesIngredienser
1 dåse kondenseret mælk
Vejledning
- Fjern etiketten fra den kondenserede mælk.
- Kom en gryde over med vand, og bring det i kog med dåsen i. Dåsen skal være lukket. Sørg for, at hele dåsen er dækket af kogevand under hele kogningsprocessen.
- Kom låg på gryden, og lad gryden simre ved larme i tre timer.
- Tag dåsen op, og lad den køle af. Når du åbner for dåsen, vil den kondenserede mælk være forvandlet til den lækreste cremede karamelsauce.
- Opbevar dulce de lechen i køleskabet, og spis det til kager, desserter, pandekager, på brød, grød eller yoghurt med musli.