Pærer - undgå madspild
Mad og drikke

Datomærkning – Hvad betyder “sidste anvendelsesdato” og “bedst før”?

Hver gang du smider mad ud, er det madspild. Det er både dyrt økonomisk, men bestemt også i klimaregnskabet. FN’s fødevareorganisation (FAO) har anslået at trods flere og flere verden over sulter smides op mod 1/3 af den globale fødevareproduktion i skraldespanden. 

Men dit madspild kan du nemt reducere med få simple tips og tricks – og endda uden nødvendigvis at gå på kompromis med hvad du indtager. Og ifølge den grønne tænketank Concito, så er madspild et af de områder, hvor der er størst potentiale for at reducere vores CO2-udslip – så det er noget, som vi alle bør blive bedre til at tænke over.

Et godt sted at starte med at minimere madspild er ved at lære omkring datomærkerne. 

Der findes to forskellige slags datomærker. Disse hedder “Sidste anvendelsesdato” og “Bedst før”. 

undgå madspild

Hvad betyder “Sidste anvendelsesdato”?

Fødevarer markeres med datomærket “sidste anvendelsesdato”, hvis det efter en specifik dato potentielt kan være til fare for dit helbred. Hvis maden overskrider datoen for sidste anvendelsesdato bør maden således smides ud, da det kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier. 

Mad som typisk mærkes med “sidste anvendelsesdato” er f.eks.:

  • Fersk kød
  • Kødpålæg
  • Fisk

Hvad betyder “Bedst før”?

Fødevarer markeres med en “bedst før”, hvis det ikke udgør en helbredsfare trods datoen er overskredet. “Bedst før” er altså kun vejledende. Mad som er markeret med “Bedst før” bør derfor ikke nødvendigvis kastes i skraldespanden selvom datoen er overskredet. Hvis maden dufter og smager fint, kan du sagtens indtage det uden bekymring. Og meget mad ender desværre i skraldespanden, da forbrugere fejlagtigt tror at det er uspiseligt – her er altså et sted, hvor der virkelig kan minimeres madspild. 

“Bedst før” er et udtryk for, at fødevarerne er af en særlig kvalitet indenfor en specifik periode. Efter denne periode kan kvaliteten potentielt forringes, men maden er ikke for gammel. Saftevand kan f.eks. miste lidt af sin søde smag, men det er ikke farligt at drikke. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at holdbarheden kan være kortere, når fødevarerne åbnes. Det er ofte markeret på emballagen, hvor lang tid maden kan holde sig efter det er åbnet, og om det efter åbning skal opbevares på køl eller ved stuetemperatur. 

Mad som typisk mærkes med “bedst før” er f.eks. 

  • Mejeriprodukter: mælk, ost
  • Tørvarer: mel, havregryn, linser, pasta
  • Konservesdåser: majs, tomatpure, flåede tomater, tun, makrel 
  • Sodavand, juice, læskedrikke, saftevand
  • Øl og cider (alkohol med en % under 10)

Hvad hvis der ikke er en datomærkning? 

Enkelte fødevarer er slet ikke datomærket. Grunden til den manglende datomærkning er, at disse produkter typisk ikke kan blive for gamle. Fødevarer uden datomærkning kan f.eks. være:

  • Tyggegummi
  • Vin og spiritus (alkohol med en % over 10)
  • Eddike
  • Sukker

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *