chokoladefudge - chokolade fugde
|

Chokolade fudge

Chokolade fudge er en dejlig, sød chokoladekaramel, som nærmest smelter i munden. Det er en god lille snack med en intens chokoladesmag, som både kan serveres i sig selv, eller som lidt tilbehør til is eller brownie. Den kan også sagtens laves som en lille slags konfekt i juletiden.

Her plejer den at være et hit, og imponerer altid gæster. Og det bedste af det hele er, at det er let og hurtigt at lave.

Jeg laver typisk min fudge med en blanding af mælkechokolade og mørk chokolade. Du kan sagtens lave den kun på mørk chokolade, men vær obs på, at jo mere mørk chokolade du benytter, og jo højere chokoladeprocent, jo mere bitter bliver din fudge. du kan også benytte en blanding af hvid chokolade, mælkechokolade og mørk chokolade. 

Prøv også karamel fudge

På jagt efter søde sager? Prøv også banoffee pie – banantærte med karamel og flødeskum eller cheesecake med blåbær

Chokolade fudge

Servings

4

servings
Prep time

30

minutes
Cooking time

40

minutes

Ingredienser

  • 250 g mørk chokolade, grofthakket

  • 250 g. mælkechokolade, grofthakket

  • 1 dåse (397 g) kondenseret mælk

  • 1 tsk vaniljeekstrakt

Vejledning

  • Start med at forberede en firkantet bageform (ca. 20×20 cm) ved at beklæde den med bagepapir. Dette gør det nemt at fjerne fudgen efter afkøling.
  • Find en tykbundet gryde og tilsæt den kondenserede mælk ved lav varme. 
  • Tilsæt den grofthakkede chokolade lidt ad gangen, og rør forsigtigt, indtil det er smeltet sammen med den kondenserede mælk. Pas på ikke at brænde chokoladen.
  • Fjern gryden fra varmen og tilsæt vaniljeekstrakt. Rør det godt sammen.
  • Hæld den færdige fudgeblanding i den forberedte bageform og jævn overfladen med en spatel.
  • Læg bageformen i køleskabet i mindst 2 timer eller indtil fudgen er fast.
  • Når fudgen er stivnet, kan du fjerne den fra bageformen ved at trække i bagepapiret. Skær den derefter i 50 lækre firkanter.
  • Opbevar din hjemmelavede chokolade fudge i en tætlukket beholder ved stuetemperatur eller i køleskabet, afhængigt af din præference.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *