Cremet champignonsuppe
Supper er bare lækre – og champignonsuppen er ingen undtagelse! Især om efteråret og vinteren, hvor det er bidende koldt udenfor. Så er der intet bedre end at komme ind og lune sig på en varm suppe.
Og champignonsuppen smager skønt med sin cremede konsistens og skønne umami-smag. Denne supper har en virkelig dyb og fyldig smag, som du vil elske. Suppen er let og hurtig at lave, og er også en rigtig fin hverdagsret.
Jeg servere ofte fladbrød eller foccacia brød til, da det er rigtig lækkert at dyppe i den cremede suppe. Du kan også sagtens servere en anden type brød til.
Champignongsuppen er fryseegnet, så du kan sagtens lave en ekstra stor portion, og fryse den ned. Så kan du lynhurtigt lave champignonsuppe en anden god gang. Suppen kan desuden holde sig i 3-4 dage på køl i en tætlukket beholder.
Cremet champignonsuppe
4
personer20
minutes35
minutesIngredienser
1 kg champignon
2 løg
3 fed hvidløg
4 dl piskefløde
3 dl hønsebouillon
Salt og peber efter smag
Vejledning
- Start med at rense champignonerne og skær dem i skiver. Hak løg og hvidløg fint.
- Varm en gryde op og tilsæt lidt olie. Tilsæt løg og hvidløg, og sautér indtil løgene er bløde og klare.
- Tilsæt champignonerne, og sautér dem i et par minutter.
- Tilsæt piskefløde og hønsebouillon, og lad suppen simre i et par minutter.
- Blend suppen glat med en stavblender. Smag til med salt og peber.
- Server suppen varm med et drys friskhakket persille eller anden krydderurt.