Blondie – lys brownie
Ummm, jeg elsker blondies. En sød, smovset og lækker lille kage, som minder meget om brownies, men er lavet uden mørk chokolade. Blondie er kendt for dens bløde, fudgy konsistens og rige smag af lys chokolade, smør og vanilje, som giver en sød, karamelagtig smag.
Prøv klassiske smovsede brownies
Kagen er lavet med lys chokolade, som giver den en sød og mild smag, der er forskellig fra den mere intense smag af mørk chokolade i brownies. Blondies er også bløde og fudgy, hvilket gør dem til en lækker dessert eller snack.
Blondies kan spises alene eller med lidt flødeis eller flødeskum og friske bær. De er også lækre serveret med en kop kaffe eller te. De kan også skæres i små mundrette firkanter og bruges som en sød snack i løbet af dagen.
Kagen kan sagtens laves dagen forinden, det gør den kun bedre, da konsistensen og smagene får lov at udvikle sig. Opbevar blot kagen på køl til den skal spises. Blondie eller brownie er derfor en rigtig god gæstedessert, da du kan lave alt arbejdet i forvejen og blot hygge dig med dine gæster.
Kagen kan sagtens fryses ned. Frys den ned i små mundrette stykker i bokse eller små fryseposer. Så har du altid god kage lige ved hånden.
Blondie – lys brownie
10
personer20
minutes50
minutesIngredienser
200 g hvid chokolade, grofthakket
200 g smør
250 g sukker
2,5 tsk vaniljesukker
125 g hvedemel
3 æg
50 g hakkede pakannødder (kan udelades)
lidt rasp til formen
Vejledning
- Forvarm ovnen til 180 grader C. Smør og drys en firkantet bageform (ca. 20×20 cm) med rasp. Mnage springer raspen over, men det er det, som giver blondien det sprøde ydre, som er så karakteristisk for kagen.
- Smelt smørret i en gryde ved lav varme og hak chokoladen groft. Når smørret er smeltet tilsættes chokoladen til smørret. Rør det sammen til det har en blød og ensartet konsistens. Det må gerne skille lidt – det har hvid chokolade en tendens til at gøre. Lad massen køle af.
- Kom æg, sukker, hvedemel og vaniljesukker i en skål og rør det sammen til en luftig masse. Mens du fortsætter med at røre rundt tilsættes den afkølede masse af chokolade og smør.
- Fordel dejen i bageformen. Bag kagen midt i ovnen i 25-27 minutter. Den må gerne virke en smule ubagt, når du tager den ud. Blondie skal have en blød konsistens i midten.
- Sæt kagen på køl i 2-3 timer inden den let kan skæres ud i små mundrette stykker.