Banoffee pie – banantærte med karamel og flødeksum
Haps – banoffee pie er bare den lækreste desserttærte, som kombinerer lækker karamel, bananer og flødeskum. Kagen har et cremet fyld og en sprød kiksebund.
Banoffee pie kombinerer banan og karamel (toffee), hvilket har givet kagen dens karakteristiske navn.
Tærten kan laves god tid i forvejen, og er derfor også den perfekte gæstedessert. Så du kan hygge dig med dine gæster og slappe af, fremfor at stå i køkkenenet.
På jagt efter lækre desserter? Prøv også tiramisu eller cannoli – lækre italienske kager
Banoffee pie – banantærte med karamel og flødeksum
8
personer45
minutes4
hoursIngredienser
250 g digestive-kiks
100 g smør (smeltet)
1 dåse sødet kondenseret mælk (til karamelsovs)
2-3 modne bananer
300 ml piskefløde
2 spiseskefulde sukker
1 tsk vaniljeekstrakt
Kakao- eller chokoladepulver til drys (valgfrit)
Vejledning
- Karamelsaucen
- Find en gryde, og fyld den med vand. Gryden skal være stor nok til, at dåsen med kondenseret mælk kan være i gryden.
- Fjern etiketten fra dåsen med kondenseret mælk. Put hele dåsen i det kogende vand, og skru ned, så den varmes ved lav varme i simrende vand.
- Lad dåsen stå og simre i ca. 2 timer.
- Tag herefter dåsen op og lad den køle af inden du åbner den
- Kiksebund
- Knus digestive-kiksene i en frysepose med en kagerulle eller i en food processor indtil de er helt knuste.
- Bland de knuste kiks med smeltet smør i en skål indtil de er godt kombineret.
- Pres kikseblandingen ned i bunden af en ildfast tærteform og tryk den jævnt ud. Sæt den i køleskabet for at stivne i mindst 30 minutter.
- Saml banoffee pie’en
- Når kiksdejen er stivnet, skæres de modne bananer i skiver, og de fordeles jævnt over kiksebunden.
- Hæld den afkølede karamelsovs over bananskiverne og glat den ud med en ske.
- Pisk fløden med sukker og vaniljeekstrakt.
- Fordel flødeskummet over karamelsovsen og glat det ud med en paletkniv.
- Drys eventuelt med kakao- eller chokoladepulver for at pynte kagen.
- Lad banoffee pie stå i køleskabet i mindst 4 timer eller natten over for at sætte sig og udvikle smagene.
En hjemmelavet banoffee pie består af fire grundlæggende komponenter:
- Kiksebund: Basen er normalt lavet af knuste digestive-kiks, der blandes med smeltet smør. Dette skaber den perfekte knasende kontrast til den søde og cremede fyld.
- Karamelsovs: Karamelsovsen, også kaldet toffee, laves ved at koge sukker og smør sammen, indtil det opnår en dyb og rig karamelfarve. Denne karamelsovs tilføjer en intens sødme til desserten.
- Bananskiver: Modne bananer skæres i skiver og placeres over kiksebunden for at tilføje en dejlig, naturlig sødme og en forfriskende kontrast til karamellen.
- Flødeskum: Flødeskummet, der piskes til let og fordeles på kagen, som det sidste lag på banoffee pie. Det giver en luftig og fyldig afslutning på denne lækre dessert.
Hvor stammer banoffee pie fra?
Den klassiske desserttærte er af britisk opfindelse og stammer fra 1970’erne. Den blev opfundet på The Hungry Monk Restaurant i Sussex, England, og blev hurtigt en favorit i hele Storbritannien. Navnet “Banoffee” er en sammensætning af ordene “banana” (banan) og “toffee” (karamel) og beskriver nøjagtigt, hvad denne dessert handler om. Siden dens oprindelse er banoffee pie blevet en international favorit og nyder stor popularitet verden over.
3 Comments