bæredygtig investering
Økonomi

Bæredygtig investering

Bæredygtig investering er en investeringsdisciplin, som tager hensyn til miljømæssig, sociale og virksomhedsledelsesmæssige kriterier med henblik på at skabe langsigtede økonomiske afkast og positive samfundsmæssige virkninger. 

Nogen fokuserer udelukkende på at investere, så de får mest muligt afkast. Andre investerer i bæredygtige virksomheder, som gør noget godt for mennesker, dyr, samfund og miljø. Og afkast og bæredygtighed kan sagtens gå hånd i hånd. Bæredygtighed bliver nemlig vigtigere og vigtigere, og derfor bliver det også i stigende grad en konkurrenceparameter for virksomheder. 

Hvorfor skal jeg tænke bæredygtighed ind i min opsparing? 

Når du investerer i aktier eller i investeringsfonde bliver du enten direkte eller indirekte medejer af en eller flere forskellige virksomheder. Det betyder, at dine investeringsbeslutninger kan ende med at få stor betydning. Dette gælder især, hvis du investerer langsigtet, f.eks. til pension. 

Ved at investere bæredygtigt dirigerer du investeringskapital til virksomheder, som kæmper for at bekæmpe f.eks. klimaforandringer, luftforurening og social ulighed. Investeringskapital giver virksomhederne mulighed for f.eks. at starte nye udviklingsprojekter, udforske ny grøn teknologi eller markedsføre nye innovative produkter mere aggressivt. Det giver altså grønne virksomheder bedre forudsætning for, at kunne klare sig godt i markedet. Dine investeringer kan altså være med til at gøre en forskel for verden nu og i fremtiden. 

Mange er i deres bæredygtige investeringer drevet af deres motivation, personlige værdier og mål. Mange benytter derfor investeringerne til at støtte virksomheder, som kæmper for en sag, som de også selv støtter. Det kan være grøn energi, bæredygtig mode eller vandbehandling med henblik på at bevare verdens vandressourcer. 

Hvad kan jeg gøre for at investere bæredygtigt? 

Det kan være svært at skabe sig et overblik over, hvordan man kommer i gang med bæredygtig investering. Især hvis man slet ikke har investeret tidligere. Derfor får du her en guide med fire konkrete tips til, hvordan du kommer i gang med bæredygtig investering. 

1. Start med en bæredygtig fond

Et godt sted at starte er med en bæredygtig fond. Der findes mange forskellige bæredygtige fonde. Ved at investere i en bæredygtig fond får du både en diversificeret portefølje og du slipper for at gennemgå og gennemskue, hvor bæredygtig en virksomhed egentlig er. En fond har typisk et team af specialister, som nøje screener virksomheders bæredygtigheds initiativer og CSR-programmer, for at vurdere om de er værd at investere i. 

Vær opmærksom på, at bæredygtige fonde også godt kan være beskrevet med betegnelsen ESG, som står for: Environmental, social, and governance. 

2. Fokuser på diversificeret fonde

Som tidligere nævnt er der mange der benytter bæredygtige investeringer til at investere i overensstemmelse med deres egne værdier og mål. Det kan f.eks. være en som ønsker mere grøn energi, og som derfor investerer alt indenfor denne branche. Problemet er at en enkelt branche kan være meget volatil, og derfor gælder det ved bæredygtige aktier, som ved almindelige aktier – husk at diversificere. Det er derfor vigtigt at fonden investerer i forskellige brancher og teknologier. 

3. Vær opmærksom på fondens performance og bæredygtighed

Hvordan vælger du hvilke diversificerede bæredygtige fonde, du skal eje? Hvis du er ny indenfor bæredygtig investering, er du muligvis tilbøjelig til at udvælge de fonde, der understøtter de værdier, som er i overensstemmelse med dine egne. Det er dog langt fra alt du bør overveje. Det er også helt essentielt, at overveje fondens performance. Formålet med en investering er også, at få et afkast. Hvis du investerer langsigtet, f.eks. i pension, så er formålet også at få et godt afkast, og derfor er det også vigtigt at se på, hvordan fonden performer. 

4. Hold øje med fondens regelmæssigt

Til sidst er det vigtigt, at du har en klar proces for, hvordan du ønsker at overvåge dine midler. Mange investorer bruger lang tid på nøje at udvælge hvilke bæredygtige fonde, de skal investere i. Derefter benytter de ikke tid på at kontrollere, om fondene stadig er værd at beholde. Det er vigtigt en gang imellem at kontrollere, at fonden fortsat holder fast i sine bæredygtige værdier og at den performer godt. Hvis fonden ikke lever op til dine behov, bør du overveje at sælge din andel og finde en ny bæredygtig fond. Et godt tip er at tjekke sin aktieportefølje en gang om måneden. 

Hvis du har brug for mere information omkring at investere bæredygtigt er det en god ide at kontakte en rådgiver. En investeringsrådgiver vil også kunne hjælpe dig med at opbygge og administrere en bæredygtig aktieportefølje, som lever op til dine egne værdier og mål indenfor bæredygtighed. 

Husk at når du investerer bæredygtigt gælder de klassiske investerings tommelfingerregler stadig: 

  • Hav en diversificeret aktieportefølje
  • Vær opmærksom på risiko og afkast
  • Invester aldrig mere end du kan tåle at tabe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *