Ærtesuppe
Denne ærtesuppe er en skøn og enkel suppe, som smager skønt og har en dejlig cremet konsistens. Den har en skøn grøn farve og en naturlig sødme fra ærterne.
Ærtesuppe kan både serveres som en frokost, let forret eller til aftensmad. Den kan serveres varm på en kold vinterdag, eller kølig om sommeren som en forfriskende forret. Suppen kan serveres som den er, men kan også nydes med ristede kikærter eller friskbagt brød, så som foccacia.
Ærtesuppe er en ret, der kan nydes året rundt, men den er særlig populær om foråret og sommeren, når friske ærter er i sæson.
Suppen kan tilberedes med både friske eller frosne ærter, afhængigt af sæsonen og hvad man har ved hånden.
Du kan tilsætte friske krydderurter, så som mynte eller timian, for at løte suppens smag.
Er du vild med suppe? Prøv også en kold gazpacho til en sommerdag eller fransk løgsuppe til en vinterdag.
Ærtesuppe
4
personer30
minutesIngredienser
500 g frosne ærter (eller friske, hvis i sæson)
1 mellemstort løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
1 stor kartoffel, skrællet og skåret i små tern
1 l grøntsagsbouillon
2 spsk smør (eller olivenolie)
100 ml fløde
En håndfuld friske mynteblade eller persille (valgfrit)
Salt og peber
- Topping (valgfrit)
Revet parmesan, ærteskud, ærter, creme fraiche, croutoner, friske krydderurter, ristede kikærter
Vejledning
- Smelt smørret (eller varm olien) i en stor gryde over middel varme. Tilsæt det finthakkede løg, og sauter det i ca. 3 minutter indtil det bliver blødt og gennemsigtigt. Tilsæt hvidløg i de sidste 1-2 minutter, så det ikke brænder på.
- Når løgene er bløde, tilsættes de skårne kartofler, og bouillonen hældes over. Bring det hele i kog, og lad det simre i 10-15 minutter indtil kartoflerne er helt møre.
- Tilsæt de frosne eller friske ærter. Lad suppen simre i yderligere 3-5 minutter indtil ærterne er kogt igennem, men stadig har en flot, frisk grøn farve. Hvis du bruger friske mynteblade eller persille, kan du også tilsætte dem nu.
- Tag gryden af varmen, og blend suppen med en stavblender indtil den er helt glat og cremet. Du kan også hælde suppen over i en almindelig blender, men pas på med varmen og blend i små portioner for at undgå, at blenderen sprøjter.
- Rør fløden i for at gøre suppen ekstra cremet. Smag til med salt og peber, og juster smagen efter behov. Server herefter suppen med brød og evt topping.