kajak - oplevelser på vandet
Ferie

10 aktiviteter til en klimavenlig sommer

Sommerferien nærmer sig, og de fleste af os ser frem til en tid med ro, afslapning og dejlig oplevelser med dem vi har nærmest. Og selvom man gerne vil leve en smule mere bæredygtigt, så behøver man ikke gå ned på oplevelser – der er nemlig masser af fede ting man kan lave uden at det koster for meget på klimakontoen. 

Vi har forberedt en liste med 10 fede aktiviteter til en klimavenlig sommer, som vi håber kan inspirere dig til en fed sommer. 

1 – Opdag hele Europa med interrail

Gode gamle interrail! Med en interrail billet kan du rejse rundt i 33 europæiske lande med tog. Tog er et meget mere klimavenligt alternativ end flyrejser. Og ved at rejse med tog kan du opleve en masse, som du ellers ikke ville have oplevet. Nyd rejsen mens du buldrer gennem bakkede landskaber og oplever alverdens afkroge af Europa. 

oplev europa med tog - interrail

2 – Kør selv ferie

Pak bilen og kør på tur indenfor eller udenfor landets grænser. Om i hungrer efter en tur til den skønne danske vestkyst eller en storby tur til Berlin, så er bilen alletiders. Det er mere klimavenligt at tage bilen fremfor at tage flyet. Og jo flere passagerer i er i bilen, jo bedre er det. Og med en bil er i meget mere fleksible og kan også tage på dagsture. Hvis i ikke er helt tilfredse med der hvor i er endt, så kan i nemt og hurtigt tage videre.  

kør selv ferie

3 – Ø-hop i det Sydfynske Øhav

I Danmark har vi masser af små charmerende øer, som alle bør opleve. Og med en Ø-hopbillet kan du endda springe fra ø til ø og opleve mange øer på kort tid. Øerne er blot endnu skønnere om sommeren, hvor alt er sprunget ud og solen skinner. Der er rig mulighed for at opleve natur, flotte kyststrækninger og skønne lokale brygghuse og spisesteder.  

øhop - flotte skibe

4 – Sheltertur

I Danmark har vi masser af shelters placeret i skønne og rolige naturomgivelser. Pak din rygsæk, tag lidt brænde med til et bål og kom afsted. Det er simpelthen så hyggeligt at sidde omkring bålet om aftenen, lave bålmad og se på stjernehimlen. Samtidig er det en rigtig billig tur, for det er nemlig helt gratis at benytte sig af de danske shelters. Nogle shelters kan bookes på forhånd, mens nogle er til fri afbenyttelse efter først til mølle princippet. Med appen “Shelter” kan du se alle shelters i nærheden af dig, hvilke faciliteter, såsom bålplads, vand og toilet, der er ved shelteret, og om den skal bookes og i så fald hvordan. Mangler du shelterudstyr eller outdoor udstyr kan du købe det på linket her.

shelter - bål i naturen

5 – Telttur / camping

Campingferie er altid hyggeligt. Du kan både nyde Danmark eller tage på eventyr i Europa. Campingferie er super fleksibelt, og du kan både tage afsted med campingvogn til en specifik forud booket campingplads, eller du kan pakke dit telt og tage ud i naturen uden at vide, hvor du ender. Husk forinden at undersøge, hvor du må slå dit telt op. 

telttur i naturen

6 –  Vandretur

På med vandrestøvlerne og få en på opleveren! I Danmark har vi masser af naturskønne vandreruter, hvor du kan opleve en masse undervejs. Af populære ruter kan bl.a. nævnes Hærvejen, Vestkyststien, Kongeåstien, Trækstien, Molsruten, Nordkyststien og Bornholm rundt. Du kan evt. pakke udstyr, så du kan overnatte i en shelter på din tur eller have et telt med. 

vandretur

7 – Cykelferie

Smør kæden og kom afsted. I Danmark har vi masser af skønne cykelruter, som er helt perfekte til cykelferie. Der er masser af natur og kultur, som du kan opleve undervejs, og så kan du både finde bakkede ruter og helt flade ruter. Du kan også sagtens tage din cykel med ud på en af de danske øer og cykle rundt om øen – det er kun fantasien, der sætter grænser. 

cykelferie

8 – Ferie på havet

I Danmark har vi masser af skøn kyststrækning, og det betyder at der ikke er langt til havet uanset hvor i landet du befinder dig. Der er altså rig mulighed for, at holde ferie på havet. Om du bare vil være her et par timer eller flere dage, det er helt op til dig selv. Du kan enten leje en kano, kajak, jolle eller en større båd med mulighed for overnatning, hvis du har duelighedsbevis. 

kajak ferie på vandet

9 – Byt bolig

Du kan få en klimavenlig og billig ferie ved at bytte bolig med nogen. Du kan enten bytte bolig med nogen, som du kender, men du kan også benytte online patforme, såsom www.homeexchange.com, hvor du kan blive forbundet med andre, som også gerne ville bytte bolig i en periode. Her kan du både finde folk fra dit lokalområde og resten af verden. 

byt bolig

10 – Koncerter og festivaler 

Der er intet som sommer, sol, kolde øl og en god koncert eller festival. Sommeren byder normalt på masser af skønne koncerter og festivaler i hele landet, så der er rig mulighed for at nyde noget god musik og få fyret nogle fede dansetrin af.

koncert og festival

Vi håber at det inspirerede dig lidt til, hvad du kan lave i din sommerferie. 

Inden afrejse, så husk at slukke alle dine elektroniske apparater inkl. wifi. 

Hav en dejlig sommer. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *